Kolding Netavis

Her samles SFO i ferierne

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Børne- og uddannelsesvalget orienteres onsdag.

Kolding/Vamdrup/Lunderskov/Christiansfeld: Når der onsdag er møde i børne- og uddannelsesudvalget, vil medlemmerne blive orienteret om en beslutning omkring SFO i ferierne.

På skoleområdet har SFO’erne på fem skoler – Vamdrup Skole, Kongsbjergskolen, Christiansfeld Skole, Bramdrup Skole og Brændkjærskolen – behovsåbent, hvor alle andre skoler er lukkede. Det drejer sig om følgende dage:

Tre uger i sommerferien (uge 28, 29 og 30 i 2021)
Dagene mellem jul og nytår (den 31.12. lukkes kl. 12.30)
Tre dage før påske
Fredag efter Kr. Himmelfartsdag.

Men fra sommerferien i år er det slut. SFO i ferierne samles på Brændkjærskolen i Kolding.

Baggrunden for, at valget er faldet på Brændkjærskolen er, at skolen har gode faciliteter og aktivitetsmuligheder – eksempelvis egen svømmesal. Fra skolen er der desuden nem adgang til mange aktiviteter i og omkring Kolding by, og skolen har en geografisk central placering i kommunen. Dertil kommer, at ferie-SFO allerede i sommeren 2020 på grund af lavt antal tilmeldte børn blev samlet på Brændkjærskolen. Skolen har derfor gjort sig erfaringer med at etablere aktiviteter for en større børnegruppe, hvor aktiviteterne i højere grad målrettes de forskellige aldersgrupper. Disse erfaringer vil indgå i det videre arbejde med at skabe et attraktivt tilbud for børn med behov for SFO i ferien.

Formålet med, at samle SFO’en i ferier er, at styrke det pædagogiske indhold i tilbuddet og i samme forbindelse spares der omkring 500.000 kroner. Disse penge anvendes fremover på ordinær drift på SFO-området. Herudover vil der være reducerede udgifter til drift af de fire skoler i form af el, vand, varm samt rengøring, står der videre i dagsordenen til onsdagens møde i børne- og uddannelesesudvalget.

Der vil der være børn, som på grund af reorganiseringen, får længere vej til ferie-SFO. Der kan laves særlige aftaler med forældre, som vil få transportmæssige udfordringer, eksempelvis i form af taxakørsel eller fælles bustransport. Eventuelle transportudfordringer vurderes at være begrænsede, idet hovedparten af børnene forventes at komme fra Kolding by.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel