Kolding Netavis

Her laver kendt kaffemærke Pop-Up-butik

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
PR-foto.

Nespresso åbner ny Pop-Up Boutique i Kolding, og åbningen fejres med smagsprøver og goodiebags til de første 100 kunder.

Hvis du kun måtte drikke én kop kaffe om dagen, hvornår skulle det så være? Danskerne er en kaffedrikkende befolkning, og hvis de skulle svare på spørgsmålet, ville over halvdelen sige, at de ville nyde kaffen om morgenen. Derfor kommer Kolding Storcenter til at dufte af friskbrygget kaffe og summe af kaffeglade kunder, når Nespresso åbner en Pop-Up Boutique torsdag den 22. november klokken 10.

Der er gratis morgenkaffe og goodiebags til de første 100 morgenfriske kunder i den nye Pop-Up, der åbner ved indgang A.

Nespressos Pop-Up Boutique vil være til stede indtil den 2. februar 2019, og her vil man kunne købe det fulde udvalg af Nespressos populære kaffesortiment samt udvalgte kaffemaskiner og tilbehør, der ellers kun sælges i etablerede Nespresso Boutiques. Pop-Up Boutiquen gæstes af Nespressos kaffeeksperter, der giver smagsprøver på kaffen og deler ud af deres viden om både kaffevarianter og maskiner med kunderne, skriver Nespresso i en pressemeddelelse.

– Der er langt imellem vores Boutiques i Jylland, og vi har længe haft et ønske om at møde vores kunder, hvor de er. Kolding Storcenter er det perfekte sted for os at møde vores kunder omgivet af god stemning og atmosfære. Vi glæder os til at kunne byde både nye og velkendte ansigter velkommen i vores kaffeunivers, siger Gitte Sarlvit, Marketingdirektør hos Nespresso Danmark.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel