Tirsdag aften blev der afholdt KulturEvent 2023 på et fyldt Godset i Kolding, hvor kulturudvalget i Kolding kommune skulle uddele årets kulturpriser.
Eva Kjer Hansen og Merete Due Paarup stod for udnævnelsen af blandt andet “Årets kulturelle aftryk”. En kategori, hvor Vester Nebel sammen med Hejls-Hejlsminde, Sjølund og Sdr. Bjert, var nomineret til denne pris for by-arrangementet ved Tour De France sidste år – sammen med Dronning Dorothea Teateret med deres forestilling ”We Will Rock You” og Sangkraft Kolding
Førstepladsen gik dog ikke overraskende til Dronning Dorothea Teatret for deres friluftsmusical/festspil “We Will Rock You”, oplyser Radio Kolding.
De øvrige vindere var:
“Årets kulturelle highfive”: Ung Scene
“Årets ildsjæl”: Gunnar Kragh
“KulturKolding-prisen”: WestStationGallery