Kolding Netavis

Her er vinderen af KGC Masters

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Golf
Fra venstre ses: Noah Phan, Emil Elkjær Petersen og Magnus Pilgaard. Privatfoto.

Søndag blev finalen i KGC Masters afgjort.

Greenkeeperne havde igen i år sat en super flot bane op til glæde for spillerne og med flot sensommervejr var rammen sat til god golf.

Efter lørdagens kvalifikationsrunder havde to spillere lagt sig i front – Mathias Thybo (Viborg Golfklub) og Noah Phan – begge 6 under banens par.

Søndagens finalerunde bød på spænding, da flere spillere bød sig til i det stærke felt.

Sejren kom endeligt i hus efter birdies på hul 17 og hul 18, som bragte Noah foran med 2 slag.

Med tre stabile runder i 67 – 67- 69 og en samlet score på 203 vandt Noah Phan dette års KGC Masters.

Runner up blev Emil Elkjær Petersen (Odder Golfklub) med 205 slag og på 3. pladsen Magnus Becker Frederiksen (Københavns Golf Klub) med 206 slag.

Bedste lokale spiller blev Magnus Pilgaard på 6. pladsen med 208 slag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel