Kolding Netavis

Her er Venstres hold i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Politik
Her ses Venstres hold til kommunalvalget i november. Pressefoto.

Nu er Venstre klar med listen med kandidaterne og rækkefølgen på listen til kommunalvalget i november.

Venstre i Kolding afholdt mandag opstillingsmøde i Arena Syd i Vamdrup.

Der var stor interesse for opstillingsmødet, da der deltog omkring 280 medlemmer.

-Det er jo en demokratiets festdag, hvor man som medlem er med til at bestemme, hvem der stiller op og hvor på listen de enkelte kandidater skal placeres på listen, fortæller borgmesterkandidat Eva Kjer Hansen i en pressemeddelelse.

På aftenen blev der blev opstillet 19 kandidater i følgende rækkefølge, hvor borgmesterkandidat Eva Kjer Hansen var opstillet på et opstillingsmøde i 2020:

  1. Eva Kjer Hansen
  2. Jakob Ville
  3. Ole Martensen
  4. Birgitte Kragh
  5. Lene Brandenborg
  6. Ole Alsted
  7. Tobias K. J. Jørgensen
  8. Trille Stokholm Nikolajsen
  9. Mads Kloppenborg
  10. Jørgen Meyer
  11. Mette Daarbak Balsby
  12. Yrsa Mastrup
  13. Ahmad Mohammadi
  14. Lennarth John Hansen
  15. Glenn Lundt
  16. Morten Hansen
  17. Eea Haldan Vestergaard
  18. Niels Henning Bladt
  19. Jan Schjerning
  20. Anette Juhl

    Fra bestyrelsen i Venstre i Kolding har de lagt vægt på at kandidaterne er spredt rent geografisk, men også på alder, profession og køn, så partiet får så bredt et kandidatfelt som muligt.

    Der er kommunalvalg den 16. november.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel