Kolding Netavis

Her er værterne til Melodi Grand Prix

For anden gang bliver det den erfarne DR-vært Tina Müller og entertaineren Martin Brygmann, der skal føre hele Danmark gennem Dansk Melodi Grand Prix. Foto: Betina Garcia/DR (Arkivfoto)

Danmarks Radio (DR) har afsløret, hvem værterne bliver til Danske Melodi Grand Prix 2022. Desuden ligger det fast, hvor showet skal afholdes.

Når Dansk melodi Grand Prix 2022 afvikles, bliver det i Jyske Bank Boxen i Herning, afslører Danmarks Radio (DR).

Og for anden gang bliver det den erfarne DR-vært Tina Müller og entertaineren Martin Brygmann, der skal føre hele Danmark gennem Dansk Melodi Grand Prix, der løber af stablen den 5. marts.

I 2022-udgaven bliver showet afviklet med publikum. Det er nu to år siden, at det sidst skete – på grund af corona-pandamien.

Otte sange skal kæmpe om, at vinde Dansk Melodi Grand Prix 2022. Sangene offentliggøres i februar, forud for showet.

Dansk Melodi Grand Prix 2022 sendes direkte på DRTV og DR1 den 5. marts klokken 20.00. Billetsalget til Dansk Melodi Grand Prix starter den 23. september klokken 10.

Del denne artikel