Kolding Netavis

Her er isen ikke længere sikker

Tykkelsen på isen på det lille vandområde ved Bønstrup Sø var 10 centimeter onsdag formiddag. Der er derfor ikke længere adgang til at færdes på isen. Foto: Kolding Kommune.

Fra onsdag formiddag er det ikke længere tilladt at færdes på isen på den lille vandområde ved Bønstrup Sø ved Vamdrup. Til gengæld er det stadig tilladt at gå ud på isen på en del af selve Bønstrup Sø og på søen i Legeparken i Kolding.

Siden i mandags har det været tilladt at stå på skøjter, lege og færdes på isen på en del af Bønstrup Sø samt på søen i Legeparken i Kolding, hvor isen har haft den krævede tykkelse på mindst 13 cm.

Kolding Kommune måler dagligt tykkelsen på isen på de to søer. På selve Bønstrup Sø var tykkelsen på isen her til formiddag 16-17 cm tyk, hvorimod isen i det lille vandområde ved søen var nede på 10 cm. Det er derfor ikke længere tilladt at færdes på isen på den lille vandområde, mens det stadig er tilladt at gå ud på det frigivne område på Bønstrup Sø.

I Legeparken var isen på søen 13,5 cm tyk. Det er derfor stadig tilladt at færdes på isen på de afmærkede områder af søen.

Vand og sjap på isen

På begge søer ligger der imidlertid vand og sjap oven på isen efter de seneste dages temperaturstigning. Der er derfor ikke særligt attraktivt at færdes på isen.

Kolding Kommune måler dagligt på istykkelsen på de to søer. Da temperaturerne både nat og dag ser ud til at stige de kommende dage, kan søerne hurtigt blive lukket. Hold øje med skilte ved søerne og info på kolding.dk og kommunens facebookside.

bonstrup soe 170221

Foto: Kolding Kommune.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *