Kolding Netavis

Her er EWIIs nye bestyrelse

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Ewii.

Valget til EWIIs bestyrelse er vel overstået, og EWII kan nu præsentere de forbrugervalgte, der har stillet sig til rådighed for bestyrelsesarbejdet i koncernen de næste fire år.

Formand for bestyrelsen blev Anders Skovdal, der glæder sig til at begynde arbejdet. Valget som næstformand faldt på Morten Hansen.

-Det er altid spændende med en valgperiode, som der nu er sat et flot punktum for. Den nye bestyrelse er valgt af koncernens øverste myndighed, repræsentantskabet, og indeholder gode, solide kompetencer, så der er ingen tvivl om, at det er et stærkt hold. Vi kan trygt gå ind i 2023 sammen, lyder det fra den netop valgte formand i en pressemeddelelse.

Også administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn, er tilfreds med, at bestyrelsen nu er på plads.

-Det, jeg interesserer mig mest for, er at bestyrelsen har gode arbejdsbetingelser og bedste mulighed for at træffe de nødvendige beslutninger. Så for mit vedkommende glæder jeg mig over en livlig valgkamp med gode perspektiver, og nu ser jeg frem til et godt samarbejde – vi har meget, vi skal nå,” siger direktøren med reference til den igangværende energikrise, indefrysningsordningen, beslutningen om at blive landsdækkende på bredbåndsområdet, fibernettets udrulning, den grønne omstilling – og alt det løse.

Listen over den nye bestyrelse

Valgt i Kolding-kredsen:

Jørn Pedersen, Morten Hansen, Per Bødker Andersen, Per Vinding Nielsen

Vejen-kredsen:

Bent Jørgensen.

Middelfart-kredsen:

Allan Buch

Fredericia-kredsen:

Carl Johan Sørensen, Kurt Dahl-Petersen, Peder Tind.

Vejle-kredsen:

Anders Skovdal, Jacob Bogh Nielsen, Jens-Anker Gjelstrup, Lotte Vestergaard.

Bornholm-kredsen:

Laila Larsen Kildesgaard, Maja Felicia Bendtsen.

Derudover er medarbejderne repræsenteret ved to medarbejderrepræsentanter: IT-konsulent Christian Holmgaard og bygningskoordinator Søren Kildesgaard.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel