Søndag konkurrerede Heidi Lindberg Olsen fra Seest Bageri om titlen som Danmarks Bedste konditor.
Desværre blev det blot til en fjerdeplads blandt de fem deltagere. Alle deltagere skulle fremstille en etagekage i fem lag, en dekorationskage overtrukket med marcipan og to typer fyldte chokolader.
Konkurrencen foregik søndag på Bager- og Konditormestre i Danmarks stand ved fødevaremessen FoodExpo i Messecenter Herning. Vinderen af titlen som Danmarks Bedste Konditor blev den 24-årige konditorsvend Louise Zeeb Engmann Thomsen fra Johns Kagehus i Tårnby på Amager.