Kolding Netavis

Hedebølge erstattes af “vanskeligt vejr”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Shutterstock (Modelfoto)

Hedebølgen er slut for denne gang.

Nu er hedebølgen slut for denne gang. Det erstattes tirsdag af et “vanskeligt vejr”, som DMI betegner det. Der er mandag aften udsendt en risikomelding for tirsdag. Der er risiko for tordenbyger og lokale skybrud. Lokalt kan der falde mellem 15 og 25 millimeter egn på 30 minutter. Risikomeldingen gælder for Kolding-området tirsdag mellem klokken 12 og 20.

Det er ikke til at sige, hvor bygerne bliver kraftigst. Derfor er DMI-risiko gældende for stort set hele landet. Dog med undtagelse af Bornholm, som kan forvente endnu en solrig sommerdag. Da der er tale om byger, er det også langt fra alle som vil opleve disse regn- og tordenbyger, og mange vil opleve en lummervarm dag, oplyser meteorolog Anja Bodholdt på DMIs hjemmeside.

Hvad er en “risikomelding”?

Vær opmærksom på, hvordan vejret udvikler sig i dit område. En risikomelding er ikke et varsel, men en melding om vanskeligt vejr, som kan udvikle sig til et varsel.

Tordenbyger og lokale skybrud

Lavtliggende områder som eksempelvis kældre, vejbaner og viadukter kan blive oversvømmet.

Det er også en god ide at tjekke tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig – samt at lukke vinduer og døre.

Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer. Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som eksempelvis fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel