Heldigvis kom ingen personer noget til.
Der skete søndag kort før klokken 13 et harmonikasammenstød på Tøndervej i Kolding.
En bilist lavede en katastrofeopbremsning, da en kat løb over vejen. Det bevirkede, at to bagvedkørende biler kørte op bag i den forreste bil.
Heldigvis skete uheldet med lav fart. Derfor kom ingen personer noget til. Og hvor mange liv katten har tilbage skal være usagt. Men den reddede livet denne gang.