Kolding Netavis

Hansenberg inviterer til Åbent Hus

Hansenberg i Kolding inviterer lørdag alle til at se nærmere på en lang række uddannelser og faciliteter på tre adresser.

Tag en tur i rallysimulatoren, se verden gennem VR-briller, få japansk hovedbundsmassage, oplev et smedeværksted med masser af teknologi eller få en guidet tur i skolens zoo.

Det er blot et lille udpluk af de aktiviteter, som alle kan deltage i, når Hansenberg i Kolding lørdag den 26. januar klokken 10.00 til 14.00 holder Åbent Hus.

Her kan du komme helt tæt på en bred vifte af uddannelser med fremtid. For der er nemlig mange muligheder med en erhvervsfaglig uddannelse på CV’et.

De besøgende kan også se nærmere på Hansenberg Tekniske Gymnasiums mange tilbud, få vejledning om uddannelse, EUX, skolehjem, praktikplads, praktik i udlandet – og opleve, hvordan undervisningen foregår i 10. klasse.

Der er Åbent Hus på Hansenbergs tre adresser: Skovvangen 28, C.F. Tietgens Vej 11 samt Vranderupvej 90. Det sker fra klokken 10-14.

hansenberg.dk kan du se et udførligt program for, hvilke spændende oplevelser der venter på de enkelte adresser.

Tagget med:
Del denne artikel