En lade med halm brød natten til søndag i brand.
En halmlade på Vojumvej i udkanten af Stepping – over for en hønsefarm – brød natten til søndag ved 0.35-tiden i brand.
Branden var så voldsom, at der måtte tilkaldes assistance fra Trekantbrands stationer i Kolding, Stepping, Tyrstrup og Vamdrup. Desuden har Beredskabsstyrelsen i løbet af natten været forbi for at fylde iltflasker op, oplyser Trekantbrands indsatsleder på stedet til Kolding Netavis.
Laden er udbrændt, men det brænder fortsat søndag morgen.
– Vi regner med at ilden er slukket ved 10-tiden, siger indsatslederen til Kolding Netavis.
Brandårsagen er endnu ukendt.
Se billederne øverst i artiklen…