Halloween: Nyt monstertema og en helt ny aktivitet med levende monstre

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen 21 september 2022
Opdateret 21/09/22 18:55
Den store nyhed er aktiviteten Monster Mansion. Foto: Legoland.

Legoland bliver som noget helt nyt invaderet af monstre til årets halloween.

Legoland i Billund bliver fra 1.-30. oktober invaderet af et nyt monstertema.

Der kommer en ny monster 4D-film i Lego Studios og “monster”-aktiviteter for hele familien, hvor man bl.a. kan lære monstertricks i Scary School. Det hele sluttes af søndag d. 30. oktober, hvor Legoland byder på et stort fyrværkerishow og en (u)hyggelig monsterparade, hvor gæsterne opfordres til at trække i deres egen monsterudklædning for at deltage.

Den store nyhed er aktiviteten Monster Mansion, hvor parken sammen med Dystopia Entertainment har udviklet en helt ny attraktion med levende monstre, så der er garanti for, at man bliver overrasket og udfordret undervejs.

Monster Mansion, Scary School og Brick or Treat kan opleves alle lørdage i oktober samt alle dage i perioden den 15.-22. oktober, hvor der også vil være åbent helt til klokken 21 med mulighed for at prøve udvalgte forlystelser i mørket indtil kl. 20.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel