Det nye tillæg træder i kraft i morgen, lørdag.
Gertz Danish Bakery på Agtrupvej og i Superbrugsen i Vonsild pålægger fra i morgen, lørdag, et energitillæg på tre kroner på alle køb over 15 kroner.
Årsagen er, at det også hos Gertz Danish Bakery er en svær tid i øjeblikket på grund af de stigende energipriser – samt stigende omkostninger og en svindende omsætning.
-En katastrofal sammensætning, lyder det fra bageriet i et opslag på Facebook.
-Vi kan ikke bage ved lavere temperaturer eller bage vores brød mindre, hvis vi ønsker at bevare kvaliteten. Det er derfor svært at reducere vores elforbrug, tilføjer bageriet.
Gertz Danish Bakery lover, at tillægget bliver fjernet igen, så snart det kan lade sig gøre.