KIF Gymnastik & Spring afholder deres årlige forårsopvisning i Sydbank Arena i Kolding. lørdag den 22. marts fra kl. 10-16.
Hele 500 gymnaster vil præsentere for deres familie, venner og alle nysgerrige, hvad de har lært i løbet af vintersæsonen. Holdene spænder lige fra de allermindste i familiegymnastik til de unge herrer på Old Boys, Parkour og det unikke Efter-Efterskolehold After-Mix. Alle gymnaster glæder sig til at vise deres færdigheder på “hjemmebane”.
Gæsteholdene i år inkluderer gymnaster fra Vandel Efterskole, Vesterholdet og Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole.
Gymnastikopvisningen finder sted i Sydbank Arena, lørdag den 22. marts fra klokken 10-16.