Kolding Netavis

Gymnasium i Kolding inviterer indenfor

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Uddannelsesaften 2023 giver de tilmeldte besøgende mulighed for at opleve studiemiljø, faciliteter og studieretninger. Foto: Hansenberg.

Besøgende kan se nærmere på studieretninger og studiemiljø, når Hansenberg Tekniske Gymnasium viser faciliteter og fremtidsmuligheder frem til Uddannelsesaften 2023.

Der er rig mulighed for at udforske, hvad en teknisk studentereksamen indebærer, når Hansenberg Tekniske Gymnasium i Kolding mandag den 23. januar holder Uddannelsesaften.

Klokken 19 byder gymnasiets nye rektor, Marlene Rask, velkommen til årets Uddannelsesaften, hvorefter alle besøgende kan se nærmere på de mange stande med forskellige temaer.

For eksempel viser elever fra 3.g spændende projekter fra teknikfagene frem – blandt andet test af alkoholprocent i øl. Teknikfaget er et stort tværfagligt fag på A-niveau og er særligt for teknisk gymnasium.

Repræsentanter fra Elevrådet og Festudvalget står klar til at fortælle om det aktive studiemiljø, og der er også tid til en præsentation af alle studieretninger.

Deltagerne kan også få en snak med både nuværende og tidligere elever, en vejleder, rektor og undervisere.

Uddannelsesaftenen slutter klokken 21.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel