Kolding Netavis

Gyllesagen: Sagsbehandler er også overrasket

Sagsbehandleren i Kolding Kommune, Hans Peter Therkildsen, er også overrasket over, at byggeriet af gylletanken er i gang. Foto: Sebro Press (Arkivfoto)

I følge sagsbehandleren ved Kolding Kommune kan det ende med et byggestop.

Beboerne ved den lille sidevej, Torningvej, ved Christiansfeld er ikke ene om, at være overrasket over, at byggeriet af en kæmpe stor gylletank ved vejen er gået i gang.

Det er sagsbehandleren i Kolding Kommune, Hans Peter Therkildsen også, skriver netavisen Sebro Press:

– Jeg var ikke klar over, at byggeriet allerede er i gang. Et sådan byggeri må ikke startes, før byggesagen er afsluttet, og det er den ikke, siger en overrasket Hans Peter Therkildsen til Sebro Press.

Skuffede beboere

Beboere på Torningvej har for længst gjort indsigelse mod byggeriet af gylletanken og derfor udtrykt skuffelse over, at de, i som part i sagen, ikke har hørt til spor i sagen fra kommunen, før de til deres store forundring fornylig opdagede, at bygget af gylleanlægget var i fuld gang.

Ejeren af gylleanlægget bor ikke på Torningvej og har ikke landbrug med dyrehold, men har blot opkøbt jord ved og omkring det nye gylleanlæg:

– Jeg er da også forbavset over at høre og læse om, at gyllen fra anlægget ikke skal bruges til bygherrens hans egne marker, men til at opbevare gylle fra landmænd, der har for meget, for igen afsættes til andre, der mangler. Det er ikke det tilladelsen er givet til. Den givet til, at ejeren skal bruge den nye gyllebeholder med henblik på forsyning af egne marker med gylle, lyder det fra Hans Peter Therkildsen.

Risikerer byggestop

Han tilføjer, at han nu ved selvsyn ved Torningvej vil se, hvad der er gang i. Hans Peter Therkildsen udelukker ikke, at det kan ende med, at der bliver udstedt byggestop i sagen.

Vedrørende beboernes bekymring om meget tung trafik på den smalle skolevej med gyllekørsel erkender Hans Peter Therkildsen, at kommunen ikke har været opmærksom på, det omtalte eksisterende regulativ for tung kørsel med gylle på kommunens veje, som Sebro Press tidligere har omtalt:

– Beklager, men det er naturligvis også et forhold, vi nu vil undersøge nærmere, siger han til Sebro Press.

I det kommunale regi ruller sagen nemlig videre, idet beboerne har hyret en advokat til at varetage deres interesser, og i denne forbindelse er skriverierne i fuld gang. Blandt andet om kommunen lovmæssigt er på den rigtige side i beslutningen om, at opførelsen – ifølge ansøgningen fra ejeren af gylleanlægget-ikke kræver en egentlig byggetilladelse.

Sagen er i øvrigt sat på dagsordenen som orienteringssag for et møde Plan-, Bolig og Miljøudvalget den 14. august.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *