Kolding Netavis

Guld til lokal bowler

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Bowling
Jan Andersen fra BK Trekanten- KIF har vundet guld ved de danske mesterskaber for oldboys. Privatfoto.

DM for oldboys gav guld til lokal bowler.

For anden gang i sin karriere som bowlingspiller, har Jan Andersen fra BK Trekanten- KIF vundet guld ved de danske mesterskaber for oldboys. Denne gang skete det i Worldcuphallen i Rødovre.

Jan Andersen kvalificerede sig til kvartfinalerne som nummer fem. Derefter skiftede han taktik og så han sig ikke tilbage, så i finalen gik det ud over den tidligere Kolding-spiller, John Guldbæk, som nu spiller for LBC Aalborg.

Hører til blandt de bedste spillere

Den nykårede danske mester spiller til daglig på BK Trekanten-KIFs ligahold, hvor han er den eneste, som ikke er omkring bruttolandsholdet. Guldmedaljen fortæller dog noget om, at han hører til blandt de bedste spillere.

-Jeg var på intet tidspunkt i tvivl om, at jeg nok skulle komme i semifinalen, da min tro på egen evner ikke fejlede noget, for alle mine holdkammerater fra liaholdet havde skrevet til mig lige inden finalen, så opbakningen var stor, lyder det fra Jan Andersen.

Han retter også en stor tak til sin træner, Anders T. Hansen.

Ud over guldmedaljen til Jan Andersen, blev det også til en bronzemedalje til BK Trekanten-KIF. Den blev vundet af Heidi Guldbæk i double sammen den tidligere Kolding-spiller, Rikke Qwist, som nu spiller for SAS i København.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel