Mandag er der grundlovsfest for børn i Legeparken i Kolding.
Nicolai for Børn, Koldingbibliotekerne, Redux – Affald og Genbrug, Sangkraft Kolding og Kulturskolen Kolding. står bag grundlovsfesten for børn i Legeparken i Kolding. Her er der blandt andet musik, der leveres af elever fra Kulturskolen Kolding.
Koldingbibliotekerne er i Legeparken deres børnelitterære fiskedam, hvor du kan fiske, gætte og vinde bogpræmier:
-Det er for de 2-6-årige. Det gælder om, at få en fisk i nettet, hvor der er en børnelitterær figur på. Det kan være Pippi, Peter Pedal eller Gurli Gris. Når børnene har fanget fisken, så skal de sige navnene på figurerne og så må de vælge en bog, fortæller formidler ved Koldingbibliotekerne, Anni Schumacher.
Biblioteket har omkring 400 bøger med til grundlovsfesten.
Der er også hula-hop ring workshop med Miss Mia. Redux laver Materialelaboratoriet, hvor du kan blive klogere på materialer og affaldssortering, Nicolai for børn står for Ønskemælkebøtten, hvor børn kan skrive deres ønsker for fremtiden – ønskerne skal bruges til at skabe børnedialoger til Grundlovsdag for børn til næste år. Hos Kulturskolen Kolding kan du både plante en ært og spille musik.
Grundlovsfesten sluttes af klokken 15 med fællessang sammen med Sangkraft Kolding.
Se billederne øverst i artiklen…