Fjernvarmeforbrugere i Christiansfeld kan se frem til billigere varme.
Nu er det ikke længere et måske. ”Grøn” og billigere varme er nu på vej til Christiansfeld.
Reelle forhandlinger mellem Christiansfeld Fjernvarme og forsyningsselskabet TVIS er i fuld gang, skriver Christiansfeld Avis.
Og det handler om hurtigst muligt at få den dyre naturgas, som det lokale fjernvarmeværk nu primært fyrer med, erstattet med billigere ”grøn” varme.
-Vi forhandler med TVIS, og som det ser ud lige nu, så forventer vi, at den grønne og billigere varme kommer til byen inden udgangen af 2023, siger Allan Kirk Jensen til avisen.
Han oplyser videre, at forhandlingerne med TVIS er positive, og de har netop har fået fuld opbagning fra andelshaverne – og det er brugerne af fjernvarmen – på en generalforsamling, som er holdt på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld.