Værtsparret hyldede også Jonas Vingegaard og Kasper Asgreen ved Grøn i Kolding.
Sædvanen tro var det entertaineren Jacob Haugaard og den lokale, Simon TJ fra Kolding, der var værter på Grøn-scenen ved Grøn i Kolding.
Der var naturligvis masser af spas, når de præsenterede artisterne på Grøn-scenen. Og så blev der også sendt en hyldest til danskerne i Tour de France, der gør det godt. Her var det Jonas Vingegaard, der står til at vinde Tour de France, der fik ord med på vejen. Men også Kasper Asgreen fra Kolding, der i denne uge vandt 18. etape i cykelløbet.
Jacob Haugaard kom den ene gang også ud i lyserødt outfit.
-Jeg er den eneste kvinde her på scenen, så det gør jeg noget ved nu, lød det spøgefuldt fra Haugaard.
Grøn i Kolding var fyldt til sidste plads. Der var på forhånd udsolgt og dermed var 18.000 publikummer med til 40 års jubilæet for Grøn, der startede tilbage i 1983.
Se billederne øverst i artiklen…