Et parti grillpølser trækkes tilbage, da der er fundet skarpe genstande i nogle pakker.
Stryhns A/S tilbagekalder Stadion-Griller 750 gram efter fund af skarpe genstande i enkelte pakker. Det drejer sig om grillpølser med pakkedato den 11.06.19 og sidste anvendelsesdato den 12.07.19. Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Grillpølserne er solgt i Coop-butikker i hele landet.
Hvis man spiser pølser med skarpe genstande i, er der risiko for skader i mund og svælg, skriver Fødevarestyrelsen, der anbefaler, at forbrugeren enten kasserer pølserne eller leverer dem tilbage til butikken, hvor de er solgt.