Kolding Netavis

Gratis tandbehandling

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Suzi Würtz Kjærgaard (SF), regionsrådsmedlem, Sankelmarkvej 21, 6000 Kolding.

Jeg er bare så glad, da det er lykkedes for SF ved finanslovsforhandlingerne at få gratis tandbehandling for unge op til 22 år.

Det er en dejlig nyhed, eftersom vi ved, at mange unge vælger tandlægebesøget fra grundet økonomien. Det kan som oftest give store problemer senere i livet. Det kan vi nu heldigvis gøre noget ved.

Men, der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg kun ser det som step 1.

Brugerbetaling på tandpleje giver om noget ulighed i sundhed, hvorfor step 2 bliver at få gratis tandbehandling udvidet, så det kommer til at gælde alle med lave indkomster, og hvor vi skal huske, at det jo ikke kun er studerende, der har lav indkomst.

Derudover skal step 2 også indeholde folk, der får medicin, som giver dem en dårlig tandsundhed; noget som ikke bare kan afhjælpes med mere tandbørstning, og som i øjeblikket gør, at nogle er tvunget til at få alle tænder trukket ud, da de ikke har råd til tandlægeregningen. En ulighed i sundhed, som jeg finder helt urimelig.

Men i dag vil jeg glæde mig over, at vi er kommet en lille smule tættere på mere lighed i sundhed.; og samtidig slå fast, at kampen ikke er slut – jeg/SF kæmper videre.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *