Kolding Netavis

Grænsehandel: Så meget skal du spare før turen til Tyskland er tjent hjem

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Shutterstock (Modelfoto)

Hvor langt skal du køre, og hvor meget sparer du på dine indkøb, når du kører ned over grænsen. Det er to vigtige faktorer, der afgør om grænsehandel kan betale sig.

Tilbud i grænsebutikkerne syd for grænsen frister med mange tilbud. Men kan det egentlig betale sig, at køre en tur ned over grænsen, selv om du går efter de gode tilbud ved grænsehandel?

Det kommer an på især to ting: Hvor langt skal du køre og hvor meget sparer du på dine indkøb.

Så meget skal du spare, hvis du kommer fra Kolding

Hvis du kører fra Kolding og til eksempelvis Harrislee. Så er der 86,4 kilometer.

I følge beregninger fra Spar Nord og Bilbasen, ja så skal du spare 293,96, hvis turen til grænsehandel skal kunne betale sig.

Til gengæld skal en skagbo spare lidt over 2.700 kroner, hvis turen fra Skagen til Harrislees grænsebutikker og hjem igen skal kunne betale sig.

-Danskerne oplever fortsat højere leveomkostninger og et skrumpet rådighedsbeløb sammenlignet med de senere år, forklarer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:

-Derfor er der formentligt stadig mange danskere, som kigger mod grænsen for at opnå besparelser på blandt andet sodavand, slik og dagligvarer. Også selvom forskellen i priserne i Tyskland og Danmark er jævnet en smule ud som følge af høj inflation i Tyskland.

Spar Nord og Bilbasens beregninger tager ikke kun højde for brændstofs- eller elforbrug.

De medregner også parametre som slitage og værditab for at give et mere nuanceret billede af omkostningerne forbundet med turen.

Dertil skal man også huske at medregne eventuelle udgifter til forplejning undervejs samt eventuelle priser på bro eller færge.

Lille besparelse på brændstof i Tyskland

Sidste år kunne de, der kører i benzin- eller dieselbiler hente yderligere besparelser på de tyske tankstationer, da afgiften på benzin og diesel blev sat ned i Tyskland.

Og selvom det stadig er billigere at tanke på tyske tankstationer, så skal man ifølge Jan Lang ikke forvente nær så store besparelser på brændstof i år:

-Der er ikke nær så stor forskel på at tanke i Danmark eller Tyskland i år. Men det er forsat marginalt billigere at købe sit brændstof i Tyskland, så det kan man lige så godt udnytte, lyder det fra ham.

Sådan er beregningen foregået

Der er i beregningerne af TCO (Total Cost of Ownership) taget udgangspunkt i de 10 mest solgte nye biler og de 10 mest solgte brugte biler i Danmark fra januar til maj 2022.

TCO-gennemsnittet (Total cost of ownership) er udregnet til 2,47 kr./km. Dertil kommer omkostningerne til brændstofforbruget/el.

Brændstofforbruget er sat til et gennemsnit for benzinbiler på 14,1 km/l og 18,1 km for dieselbilerne – i begge tilfælde 15 pct. under fabriksangivelserne.

Benzin- og dieselpriser er fundet via en søgning på ok.dk d. 20. juni:

Benzin: 14,99 kr./l
Diesel: 13,29 kr./l

Elprisen er sat til et gennemsnit for elbiler på 4 kr. pr. kWh uden aftale med en ladeoperatør, og der er beregnet med en gennemsnitlig elmotoreffektivitet på 20 kWh/100 kilometer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel