GOG-spiller skifter til KIF Kolding

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen 2 maj 2022
Opdateret 02/05/22 21:47
Anders Beuschau skifter fra GOG til KIF Kolding. Foto: KIF Kolding.

Den 21-årige håndboldspiller har fået sin håndboldopdragelse i GOG.

Anders Beuschau skifter fra GOG til KIF Kolding på en 2-årig kontrakt fra sommeren 2022.

Anders er 21 år gammel har haft sin håndboldopdragelse i GOG og har allerede tilegnet sig meget erfaring. Han er en meget fysisk stærk stregspiller men stadigvæk meget bevægelig og hurtig. Vi har store forventninger til hans videre udvikling i klubben.

-Jeg har valgt KIF Kolding, da jeg ser det som det helt rigtige match for min udvikling som håndboldspiller. De har et super godt træningsmiljø, som jeg ser frem til at prøve kræfter af med, fortæller Anders Beuschau i en pressemeddelelse og fortsætter:

-Jeg glæder mig til at blive en del af truppen, og jeg er sikker på det nok skal blive en succes. Det bliver selvfølgelig også spændende at opleve stemningen i Sydbank Arena, hvor jeg er sikker på der er god opbakning fra fansene! Jeg skal give den alt hvad jeg har, for at hjælpe klubben med at komme tilbage til toppen af dansk håndbold, og spille med om medaljer, som er der hvor det er sjovest.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel