Læserbrev af Mette Voss, pædagog, Borgergade 38, 6000 Kolding.
Siden denne byrådsperiode gik i gang, har der været indgået mange kompromiser på tværs af partierne.
Men så er der lige de mindste.
De få udmeldinger vi har fået fra byrådet om det nye budget, tildeles 0-6 årsområdet fem millioner.
Men fem millioner slår jo som en skrædder ind i helvedet og kan jo slet ikke gøre op med de 13 millioner området gik glip af i de to foregående år, da man ikke ville bruge de tildelte midler, man kunne få til området.
Det har BUPL råbt højt om, TR-gruppen har råbt højt, jeg har råbt højt og nu råber forældrene højt.
En styrket normering vil sikre faglighed og folk der har den rette og nødvendige viden. Viden som vil give et kompetenceløft til gavn for vores børn.
Så kære byråd. God ferie og kom så tilbage og giv børneområdet det løft der skal til.
For børnene venter…