Kolding Netavis

God arkitektur: Borgernes Favorit 2022

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Hvilket byggeri skal være borgernes favorit til Kolding Kommunes Arkitekturpris 2022?

Hvert år præmierer Kolding Kommune anlæg og bygninger inden for forskellige kategorier for at inspirere til opførelse af god arkitektur i kommunen.

Du kan lige nå at afgive din stemme på Borgernes Favorit. Indtil 22. september kl. 12 kan du afgive din stemme inde på Kolding kommunes hjemmeside, hvor du finder et link til afstemningen, oplyser Radio Kolding.

I 2021 blev blandt andet den nye mødested med shelter på Troldehedestien hædret og med begrundelsen ”- etableringen af smukke og funktionelle anlæg med et kraftfuldt arkitektonisk udtryk, som gør både naturen og historien tilgængelig for alle” – ligesom en tilbygning på Vonsild Skole fik hæder med begrundelsen ”- en vellykket og dynamisk brobygning mellem to meget forskellige bygningstyper”.

Skamlingbankens nye Besøgscenter gik heller ikke ubemærket hen og fik følgende hæder:”- en overbevisende og smuk arkitektur der, med stor selvfølgelighed, formidler oplevelsen af det omkringliggende istidslandskab”.

Også private boliger og ældre renoveringer hædres i forskellige kategorier. Dette sker også, når vinderne i 2022 skal findes.

Det byggeri, som får flest stemmer, kåres som Borgernes Favorit. Afsløringen af Borgernes Favorit vil ske samtidig med årets prisbelønning af god arkitektur. Det hele foregår på Arkitekturens Dag mandag den 3. oktober på Posthuset, Banegårdspladsen 10 i Kolding.

Tagget med:
Del denne artikel