Connect with us

Læserbreve

Gi’ grønt lys til raske nu

Offentliggjort for

den

Peder J. Madsen. Foto: Hotel Koldingfjord.
Peder J. Madsen. Foto: Hotel Koldingfjord.

Læserbrev af Peder J. Madsen, Administrerende direktør/CEO, Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.

Coronapasset skal naturligvis følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for isolation. Når man ikke længere skal være i isolation, skal man jo ikke forhindres adgang til at deltage i fx konferencer eller gå på restaurant. Det er helt skævt, så det skal politikerne få rettet i en fart.

I dag bliver coronapasset først grønt 11 dage efter en positiv pcr-test. Men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man afslutter selvisolation fire dage efter testtidspunktet, hvis man er symptomfri.

Det giver store udfordringer for deltagerne i konferencer hos os lige nu. De er raske og ude af isolation. Alligevel må de ikke deltage i arrangementer. Det er et kolossalt benspænd – og helt unødvendigt.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læserbreve

Det er ikke bare uretfærdigt: Det er også dumt

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Læserbrev af Ole Kjær, formand for HK Sydjylland og medlem af lokale bestyrelser for bl.a. Learnmark, IBC og IBA, Tjørnelunden 2, 7300 Jelling.

En bevægelse, der kalder sig Lærlingeoprøret, gør i disse dage opmærksom på, at landets erhvervsuddannelser trænger til en større opgradering. Som lokal HK-formand og nyvalgt bestyrelsesformand for IBC i Kolding, Fredericia og Aabenraa, står jeg fuldt og helt bag dem.

Hidtil har kritikken handlet meget om forældede maskiner og værktøj på de tekniske skoler, som slet ikke lever op til de høje krav til fremtidens håndværkere, som bl.a. den grønne omstilling stiller. Men også de merkantile uddannelser lider i høj grad under, at de i årevis er blevet nedprioriteret. En elev på et alment gymnasium udløser et 10,8% større offentligt årstilskud end en elev på handelsgymnasiet.

Der er ikke noget fagligt, der kan forklare en så stor forskel, konkluderer Danske Erhvervsskoler og -gymnasier i en ny analyse, og jeg må give dem helt ret. Der er tale om regulær politisk nedprioritering af handelsskolerne.

Det er ikke bare uretfærdigt. Det er også dumt. For arbejdsgiverne mangler desperat erhvervsuddannede medarbejdere. Derfor har flere kommuner også gang i charmeoffensiver for at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Problemet er bare, at hvis ikke pengene følger med, er det blot tomme ord.

Kære politikere, tiden er inde til en reel økonomisk ligestilling af ungdomsuddannelserne. Fremtidens arbejdsmarked kræver det.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

Stem ja til en forstærket europæisk sikkerhedspolitik

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Læserbrev af Bo Vesterlund, medlem af SF´s internationale netværk, Rosenholm 18, 6000 Kolding.

Efter afslutningen på Balkankrigene 1992-95 gjorde Danmark en indsats i FN´s fredsbevarende styrker. Men da EU overtog opgaven, kunne Danmark ikke længere deltage på grund af forsvarsforbeholdet. Vi kunne heller ikke deltage i bekæmpelse af pirateri ved Afrikas horn på grund af forbeholdet.

Putin-Ruslands aggression mod Georgien i 2008, Krim i 2014 og Ukraine 2022 skal mødes af global fordømmelse og forsvar for demokrati og suverænitet, og Europa skal med en fælles indsats bidrage til dette. Putin-Rusland er en trussel mod Europa og mod verden.

I de baltiske lande og Moldova frygter mange at de russiske mindretal i disse lande vil blive brugt af Putin som påskud for en militær indgriben hvor han vil camouflere sin indgriben ved at kalde den “beskyttelse”.

Forsvarssamarbejdet i EU er mellemstatsligt. Efter et ja vil vi kunne deltage i de europæiske sikkerheds/forsvarsopgaver, som vi vælger at deltage i, ligesom vi deltager i FN´s fredsmissioner.

Efter et ja får Danmark stemmeret i EU´s ministerråd så vi kan stille forsvars/sikkerhedspolitiske forslag, og vi får vetoret.

Vi har en fælles modstand i Europa mod autokratiske regimers forsøg på at styre os ud fra en fælles respekt for demokrati og suverænitet.

Derfor skal vi stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

Trafikselskaber dømt til at betale bøder på 10 millioner kroner

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Karsten Fogde (SF). Privatfoto.

Læserbrev af Karsten Fogde (SF), Villestofte Skovgyde 146, 5210 Odense NV.

To små vognmænd havde tilbage i 2020 klaget til Klagenævnet for Udbud, hvor de fik medhold i deres sag om, at FynBus, Sydtrafik og Midttrafik havde brudt udbudsregler i forbindelse med FlexTrafik.

Dette ønskede de store trafikselskaber dog ikke at respektere, men nu har Retten i Svendborg givet de små vognmænd medhold.

Så ikke nok med, at trafikselskaberne skal betale bøderne på 10 mio. kr. – nu skal de så også betale astronomiske sagsomkostninger for såvel de to små vognmænd samt trafikselskabernes oveni.

Men regningen kan risikere at blive meget større, da flere vognmænd nu overvejer at søge erstatning, noget som kan løbe op i rigtig mange millioner.

Det er simpelthen en uduelig ledelse; og alt sammen penge som skatteborgerne kommer til at betale i sidste ende.

Vi vil i SF Region Syddanmark forfølge sagen nøje – og jeg håber meget, at de øvrige politiske partier i Trafikselskabernes bestyrelser er enige i, at det må have konsekvenser.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

Åbent brev til udvalget i Børn- og Uddannelse: Glem nu ikke de mindste børn

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Mette Voss. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Læserbrev af Mette Voss, pædagog og tidligere medlem af byrådet, Låsbygade 44, 2., 6000 Kolding.

Lige nu oplever jeg et fokus på skolebørn og de unge og hjælpen dertil – og ja, det skal der være, men glem nu ikke de mindste børn.

Udgiften til specialområdet stiger fortsat. Behovet for ekstra hjælp til det enkelte barn, bliver i den grad tydelig, når barnet når skolealderen, men behovet starter ikke bare der.

Vi ved fra forskning at en tidlig indsats batter – det koster nu, men det vil være med til, at barnet får den hjælp og færdigheder til at klare sig selv på sigt og dermed blive en ressource i voksenlivet.

Gode vuggestuer og børnehaver spiller en helt afgørende rolle i forhold til børns tidlige læring og udvikling. Det er et område, der skal løftes, så de børn, der har brug for en specialplads, hvor mulighed for social læring er til stede og hvor det rette personale, kan være med til at støtte barnet i den bedste udvikling, også kan få en plads.

Forudsætningen for dette arbejde, er et godt, trygt og stimulerende børneliv med ordentlige normeringer og uddannet personale. Alle børn skal gennem leg og læring udvikle kompetencer og udfordres personligt, sprogligt og motorisk. Det kræver, at der er uddannede voksne nok i daginstitutionerne.

Jeg håber, at det nuværende Børn- og Uddannelsesudvalg, vil prioritere dette, så vi fortsat holder fast i visionen ”Det gode børne- og ungeliv”

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

Regeringen begrænser gang på gang danskernes frie valg

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Vibeke Henriksen (V). Privatfoto.

Læserbrev af Vibeke Henriksen (V), Dalbyvej 16, Vonsild, 6000 Kolding.

Det bliver værre og værre med de socialister. Det er for mig ubegribeligt, at vores regering er ved at bombe vores land tilbage til stenalderen ved igen og igen at begrænse vores ret til det frie valg og muligheder for danskerne, men også underløber det værdisæt som ligger i retten til indflydelse og medbestemmelse.

Det frie valg er under massivt pres. Regering angriber gang på gang det frie valg. Som vi har set ved private dagtilbud, der skal lukkes – og det helst i går, tvangsfordeling af gymnasieelever i de store byer, mulig tvangsfordeling af folkeskoleelever, og at færre skal vælge fri –eller privatskoler.

Det er simpelthen en afvikling af vores små lokalsamfund og en bekymrende afvikling af private virksomheder som risikerer at lukke og slukke, fordi regeringen presser dem til det baseret på deres politiske overbevisning.

Ligesom Ældre Sagen er bekymret, kigger jeg også med alvor på sagen vedrørende at regeringen ifm. en aftale om frikommuneforsøg vil fratage de ældres frie valg, og om de så vil kunne sætte alle frit valgs-ordninger ud af kraft.

Jeg har meget svært ved at se, hvordan fjernelse af rettigheder skulle kunne gøre ældreplejen bedre på nogen måder, og man skal altid huske at hvad der er godt for en, er ikke nødvendigvis godt for naboen.

Jeg mener bestemt, at vi skal have lige muligheder, men den bedste måde at behandle os ens og lige på, er at behandle os forskelligt.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Derfor kørte Trekantbrand…

Tags

maj 2022
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

Populære artikler