Forbind med os

Christiansfeld

Genforeningen: Dronning Margrethe holdt en personlig tale

Offentliggjort for

den

Dronning Margrethe leverede en personlig beretning om begivenheden i 1920, og fortalte at det havde rørt hende meget at læse dagbøgerne fra Kong Christian d. X. Foto: BlumePress.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Søndag formiddag blev 100-året for Genforeningen fejret ved Frederikshøj og det var med royal deltagelse. Dronning Margrethe holdt en personlig tale.

Der gik et sug gennem de inviterede gæster, da Dronning Margrethe sammen med Kronprins Frederik og Prins Christen i karet kørte gennem en nyfortolket æresport ved Den Gamle Grænsekro søndag formiddag.

Forløbet var nemlig næsten som i 1920, hvor den daværende majestæt Kong Christian d. X red over grænsen Frederikshøj gennem en æresport på en hvid hest.

Et års forsinkelse

Markeringen af 100 året skete dog med et års forsinkelse på grund af Covid-19.

Men heller ikke i år kunne markeringen ske som en stor folkefest, som det skete i 1920.

På publikumspladserne var derfor kun inviterede gæster, samt vindere fra konkurrencer afholdt i blandt andet Christiansfeld Avis.

Vigtigt budskab fra borgmesteren

Borgmester Jørn Pedersen (V), pointerede derfor også i sin tale at:

-Jer der deltager i dag bliver dermed ambassadører for at vi husker Genforeningen, og fortsatte:

-Det skete nemlig ikke uden kamp, og er en vigtig fortælling, der skal gå videre til de næste generationer, så de ikke bare tager det for givet at være dansk, sagde borgmesteren.

Herefter blev der holdt tale af regionrådsformand, Stephanie Lose (V), der selv er født og opvokset i Sønderjylland.

Publikum så derefter uddrag fra Kolding Egnsteaters storroste opsætning af Erling Jepsens ”Erna i krig”, og fik også en musikalsk oplevelse, da Slesvigsk Musikkorps spillede ’Festpræludium ved Aarhundredskiftet’ af Carl Nielsen.

Dronning Margrethe var berørt

Dronning Margrethe havde selv bedt om at holde en tale. Og hun leverede en personlig beretning om begivenheden i 1920, og fortalte at det havde rørt hende meget at læse dagbøgerne fra Kong Christian d. X., hvori han skrev om, hvor dybt det havde rørt ham at ride ind i det genvundne land.

Hun fortalte også hvor stor en betydning Sønderjylland i dag har for det danske kongehus.

Genforeningen bliver også markeret med gudstjeneste i Haderslev Domkirke, besøg på Folkehjemmet i Aabenraa og slutter af i Sønderborg, hvor de kongelige besøger Kongeskansen ved Dybbøl, Deutsches Museum Nordschleswig og slutter af med et show i Alsion og reception på Kongeskibet.

Æresporten bliver stående

Den nyfortolkede æresport, som Dronning Margrethe kørte gennem i karet, er produceret af de to Koldingvirksomheder TORA A/S og Sjølund A/S. Den er designet af Tegnestuen A+A Collective.

I dag stod den midt på landevejen, men den bliver nu flyttet over på parkeringspladsen ved Genforenings- og Grænsemuseet. Her vil den stå som et minde om 100 års markeringen af Genforeningen.

Under dronningens besøg indviede hun også officielt en ny skulptur samt et bronzebånd. Båndet er lagt ned i vejbanen på Koldingvej, og markerer det sted, hvor den gamle grænse gik.

Bronzeskulpturen og båndet er lavet af kunstneren Flemming Jarle.

Se alle billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Sjølund

Skur nedbrændt

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Her ses brandvæsnet på J.A. Petersens Park i Sjølund. Foto: Elo Christoffersen.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Skuret stod ikke til at redde, oplyser politiet.

Sent onsdag eftermiddag måtte Trekantbrand, station Tyrstrup, rykke ud til en brand ved et hus i J.A. Petersens Park i Sjølund.

Der var gået ild i et skur:

-Skuret er nedbrændt, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer, til Kolding Netavis.

I følge skete der umiddelbart ingen skade på selve huset.

Ved brandvæsnets ankomst havde beboeren selv i samarbejde med naboer, fået branden slukket, oplyser Trekantbrand på Facebook.

Derfor kunne Trekantbrand nøjes med at efterslukke på stedet.

Endnu engang var det arbejdet med en ukrudtsbrænder, der var årsagen til en brand.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Sjølund

Sø-safari på Skamlingsbanken

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Nu kan du komme til sø-safari på Skamlingsbanken.

Kom med på en tur til den lille sø på Skamlingsbanken, hvor det vrimler med liv. Med fiskenet og forstørrelsesglas går kommer du på opdagelse efter dyrelivet i og omkring vandet.

Her findes nogle af de mest spændende dyr, nemlig insekter – små dyr med sjove navne som vandkalve, skøjteløbere, vandnymfer og skorpionstæger. Og hvis du er heldig, får du måske også nogle padder i nettet.

Kom og lær mere om dyrelivet i søen og naturen på Skamlingsbanken, hvor der bl.a. kigges nærmere på, hvorfor naturen her er så særlig og et besøg værd.

Museum Kolding har fiskenet og andet udstyr, der skal bruges på sø-safarien. Det eneste du skal medbringe er gummistøvler og nysgerrighed.

Der er sø-safari torsdag den 29. juli og 5. august kl. 10-11. Mødestedet er foran indgangen til Skamlingsbankens Besøgscenter. Det koster 10 kroner pr. barn at deltage. Der betales med mobilepay til naturvejlederen på stedet.

Der er ikke krav om coronapas for at deltage i aktiviteten. Ønsker man at se udstillingen på Besøgscenteret, kræves der dog coronapas for alle over 16 år.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Sjølund

Spritbilist stoppet ved Sjølund

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Kvinden fra Sjølund er nu sigtet for spirituskørsel. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Kvinden måtte aflevere en blodprøve.

En 49-årig kvinde fra Sjølund blev klokken 20.20 lørdag aften rutinemæssigt stoppet på Binderupvej, nord for Sjølund. Her kørte hun i en personbil.

Et tjek af kvinden viste, at hun var påvirket af spiritus – mere end det tilladte.

Hun blev derfor taget med, så der kunne blive taget en blodprøve. Den skal vise den nøjagtige promille.

Den 49-årige kvinde er derfor sigtet for spirituskørsel, oplyser Sydøstjyllands Politi til Kolding Netavis.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste

Reklame

Tags

juli 2021
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  

Populære artikler