Et stuehus udbrændte mandag eftermiddag nær Vonsild.
Kort før klokken 14 mandag eftermiddag udbrød der brand i et stuehus på en gård på Svanemosevej ved Vonsild.
– Branden blev opdaget af en udefrakommende. Vi havde en patrulje fremme syv minutter efter vi fik alarmen om branden. Vores patrulje mener at branden er startet omkring fyret i stuehuset – en skorstensbrand, der har bredt sig. Det menes at være startet i noget teknisk. Men det skal vores teknikere undersøge nærmere, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, til Kolding Netavis.
Stuehuset stod ikke til at redde og er udbrændt. Tilstødende ladebygninger blev reddet.
Ingen personer eller dyr kom noget til ved den voldsomme brand.
Husets beboere skal nu genhuses, oplyser politiet.
Se billederne øverst i artiklen…