Gammel Kolding-plakat fundet: Ved du noget om den?

Lørdag 07. November 2020 15:30 725
Her ses H.E. Haulrich med den gamle "Kolding-plakat". Privatfoto. Her ses H.E. Haulrich med den gamle "Kolding-plakat". Privatfoto.

Hvis du ved noget om denne "Kolding-plakat", så vil Vamdrup-borgeren gerne høre nærmere.

Under oprydning og gennemgang af sin store samling af gamle danske plakater der fortrinsvis indeholder plakater fra gamle danske film, stødte H.E.Haulrich, Vamdrup, på en gammel "Kolding-plakat".

Plakaten måler 52 x 75 centimeter og er mærket i nederste hjørne med Konrad Jørgensens Bogtrykkeri Kolding.

Hvis nogle af Kolding Netavis' læsere ved mere om denne plakat som har været i Haulrichs gemmer de sidste mere end halvtreds år hører han gerne fra dem på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Hvor gammel er den? Hvem har malet den?

H.E. Haulrich er for tiden i gang med en gennemgang af sine samleobjekter og alt hvad der ellers ligger i gemmerne, og fortæller til Kolding Netavis, at der bliver en del til Lokalarkiverne rundt omkring.