Fredag aften var der en håndfuld patruljebiler i Vamdrup. Poltiet fortæller, at der er tale om et “mistænkeligt forhold”.
I følge øjenvidner blæste fem patruljebiler fra Kolding mod Vamdrup fredag aften kort efter klokken 18.
Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer, bekræfter over for Kolding netavis, at politiet var til stede på en adresse i Vamdrup.
Kolding Netavis kunne ved selvsyn konstatere, at politiet var tilstede ved en bolig i Danmarksgade i Vamdrup.
-Vi får en melding klokken 18.04 og vi har undersøgt anmeldelsen som et “mistænkeligt forhold”. Nærmere kan jeg ikke komme ind på det. En mand blev kørt til tjek på sygehuset. Han er ikke på sygehuset længere. Og så anholdt vi en mand, fortæller Halfdan Kramer til Kolding Netavis.
Dele af Danmarksgade var afspærret frem til cirka 19.30-tiden.
Hvorvidt der skal ske en fremstilling i grundlovsforhør eller ej er på nuværende tidspunkt for tidligt for politiet at gisne om. Sagen undersøges fortsat.
-Men borgerne i Vamdrup skal ikke være nervøse. Der er tale om en isoleret hændelse, slutter vagtchefen.