Kolding Netavis

Fyret skolechef sikret livslang pension

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Det kan koste millioner.

Byrådets hurtige beslutning om at fyre tre topchefer med øjeblikkelig varsel bliver en dyr affære, skriver netavisen Sebro Press.

Først røg økonomichefen i børne- og uddannelsesforvaltningen. Så røg direktøren i samme forvaltning. Og nu senest er skolechefen fyret.

At byrådet blev så sur, at der blev grebet til fyringer, var fordi politikerne ikke mente, at de havde fået tilstrækkeligt med informationer fra embedsmændene (m/k), og at de var forbigået i vigtige sager. Men noget de måske havde glemt var, at sådanne fyringer i utide, kan komme til at koste kassen.

Og ganske rigtigt. Nu kræver de fyrede chefer gyldne håndtryk i form af fratrædelsesgodtgørelser og erstatninger i millionklassen. Og nu viser det sig senest, i følge JydskeVestkysten, at fyringen af den 46-årige skolechef, Lars Svenson, også kan komme til at koste fuld tjenestemandspension til ham resten af hans levetid.

Det politikerne i byrådet ikke var og er tilfredse med, og som lægger til grund for de tre fyrringer i utide, er der konstateredes overskridelser af budgetterne i børne- og uddannelsesforvaltningen i omegnen af 30 millioner kroner- og påstået af politikerne helt uden deres viden. Penge, der var brugt ekstra primært til specialundervisningen.

Og det handler om en overskridelse, der virkelig svider i den kommunale økonomi, som kun med nød og næppe kan hænge sammen med hjælp af omfattende besparelser – og en besluttet skatteforhøjelse, som træder i kraft fra 1. januar 2020.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel