Kolding Netavis

Frivillige hyldes på Landbomuseet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Harte
Søren Rasmussen (DF). Privatfoto.

Næsten 200 skønne frivillige fra Kolding Kommune hyldes på Landbomuseet.

I år er uge 38 national Frivilliguge, hvor de frivillige fejres landet over. I Kolding Kommune fejres de frivillige med en uformel Frivilligdag på Landbomuseet på mandag.

Knap 200 frivillige fra hele Seniorområdet har takket ja til invitationen. De frivillige er engagerede i både busture, madhold, aktivitetshuse, stolegymnastik, cykling uden alder og meget meget mere.

Der vil være underholdning med bl.a. musik og fællessang med SoLong, rundvisninger, OASEN Linedance m.m. Der er også mulighed for at komme i smedjen og rundt i de skønne omgivelser ved museet.

-De frivillige på Seniorområdet yder en stor indsats for seniorerne rundt omkring i kommunen. Det er vi meget taknemmelige for. I forbindelse med genåbningen har de ydet en stor indsats for at få aktiviteterne løbet i gang igen, så vi glæder os til at fejre de frivillige med denne dag, fortæller Søren Rasmussen (DF), formand for Seniorudvalget.

Frivilligdagen er blevet til i tæt samarbejde med de engagerede frivillige fra Landbomuseet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel