I hele november bliver det muligt at aflevere ulovlige våben hos politiet anonymt og uden at risikere straf for erhvervelse eller besiddelse af våben.
Den 1. – 30. november giver politiet frit lejde til aflevering af ulovlige skydevåben, knive og eksplosiver. Det betyder, at borgere anonymt kan indlevere ulovlige våben til politiet, uden at risikere straf for anskaffelse eller besiddelse af våbnene.
I Sydøstjyllands politikreds bliver det muligt at indlevere ulovlige våben i ekspeditionen på politistationerne i Kolding, Horsens, Vejle, Fredericia og Grindsted.
Det er vigtigt, at de ulovlige våben er pakket forsvarligt ind i tasker, kasser og lignende, når de indbringes, og eventuel ammunition må ikke ligge sammen med eller være i våbenet, når det afleveres. Hvis man er i tvivl om, hvordan man skal transportere våbnene, så ring til 1-1-4 og få vejledning. Ligeledes opfordres borgere til at kontakte politiet, hvis de er i tvivl om, et våben er ladt.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en genstand er et ulovligt våben, anbefaler vi, at man som borger indleverer det i frit lejde-perioden, så man ikke risikere at være skyldig i ulovlig våbenbesiddelse. Et ulovligt våben er et våben, der kræver en tilladelse efter våbenloven.
Sidst, der var en frit lejde-aktion, var i juni 2017.
Særligt om eksplosiver og andre særligt farlige genstande
Hvis man gerne vil indlevere særligt farlige genstande – fx granater, eksplosiver m.v. – bør man ikke selv håndtere eller transportere det. Kontakt i stedet politiet på 1-1-4, som sørger for afhentning. Afleveringen sker fortsat anonymt og straffrit.
Kontakt politiet via telefon 1-1-4, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal aflevere eller forholde dig til det ulovlige våben.
Her kan du aflevere ulovlige våben til Sydøstjyllands Politi:
Kolding Politistation
Birkemose Allé 23-25
6000 Kolding
Mandag-onsdag: 10.00 – 15.00
Torsdag: 10.00 – 17.00
Fredag: 10.00 – 13.00
Vejle Politistation
Skolegade 3A
7100 Vejle
Mandag-onsdag: 10.00 – 15.00
Torsdag: 10.00 – 17.00
Fredag: 10.00 – 13.00
Fredericia Politistation
Nørre Voldgade 22
7000 Fredericia
Mandag-onsdag: 10.00 – 15.00
Torsdag: 10.00 – 17.00
Fredag: 10.00 – 13.00
Horsens Politistation
Holmboes Alle 2
8700 Horsens
Mandag-onsdag: 10.00 – 15.00
Torsdag: 10.00 – 17.00
Fredag: 10.00 – 13.00
Grindsted Nærpolitistation
Vestergade 67
7200 Grindsted
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11.00 – 17.00
Onsdag: 09.00 – 15.00
Torsdag: 11.00 – 17.00
Fredag: Lukket