Kolding Netavis

Friluftsland bliver i bymidten: Her genåbnes butikken

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Lisbeth Dahl Kehlet (tv.)og Tuan Anh Nguyen (th.) glæder sig til at åbne i Helligkorsgade. Foto: Friluftsland.

Efter at have fået et tilbud, de ikke kunne afslå, flytter Friluftsland Kolding ud af deres nuværende lokaler på Jernbanegade og ned til Helligkorsgade, hvor butikken genåbner fredag den 31. maj.

Den 18. maj var sidste dag med Friluftsland på Jernbanegade, og siden da har de været i gang med at flytte til de nye lokaler på Helligkorsgade frem til den 31. maj, hvor den officielle åbning vil finde sted.

Personalet i butikken glæder sig meget over at forblive i byens hjerte og vil fejre flytningen i åbningsweekenden. Der vil være gratis gourmetkaffe fra en kaffevogn, og der vil være mulighed for at vinde et gavekort på 2.000 kroner til butikken.

Den nye butik vil have omtrent samme størrelse som den nuværende, med cirka 250 kvadratmeter butiksareal. Friluftsland på Helligkorsgade 3 åbner første gang den 31. maj klokken 10.

Selvom det tidligere butikslokale har stået tomt i omkring et år, er Friluftsland ikke bange for at blive i bymidten. De har en god forretning i Kolding by og tror på, at det kun vil blive bedre på den nye adresse. Tuan Anh Nguyen, butiksansvarlig, understreger, at de altid har haft planer om at forblive i midtbyen og ikke rykke til storcentret.

Selvom tomme butikslokaler længe har præget Kolding bymidte, er Friluftsland sikre på, at de vil bevare deres kunder og fortsætte med at være en populær friluftsbutik i midtbyen, på trods af storcentrets 120 butikker, der nyligt også har fået tilføjet Spejdersport på deres liste

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel