Kolding Netavis

Fri adgang til Skatkammeret

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Politik
Eva Kjer Hansen (V). Privatfoto.

Nu fjernes brugerbetalingen for private børnehaver og skoler, når de ønsker at bruge genbrugsmaterialer, som virksomheder har afleveret til Skatkammeret.

Hidtil har det kun været gratis for de kommunale institutioner, oplyser Venstre i Kolding.

-Der har været en urimelig forskelsbehandling af private og kommunale velfærdstilbud. De fælles faciliteter skal kunne bruges af alle. Uanset om et barn går i en privat eller en kommunal børnehave giver det mening, at bruge genbrugsmaterialer til kreativ leg og læring, fortæller gruppeformand for Venstre, Eva Kjer Hansen.

På Venstres foranledning er Kolding kommune ved at gennemgå, om/hvor der gøres forskel på private og kommunale institutioner – selv om faciliteterne er betalt af skatteborgerne og egentlig burde være for alle.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel