Kolding Netavis

Fotovogn fangede bilist med 161 km/t

En fotovogn fotograferede blandt en bilist, der kørte vanvittige 161 km/t på motortrafik ind mod Kolding.

En bilist kan se frem til lidt større hilsen fra politiet. Bilisten blev nemlig fotograferet af fotovognen, der onsdag holdt på motortrafikvejen på Fynsvej ind mod Kolding. Bilisten kørte hele 161 km/t, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Kontrollen startede klokken 07.10 og flere bilister kan se frem til en hilsen fra politiet i deres e-boks. Flere trafikanter kørte nemlig langt over 100 km/t. Man må køre 90 km/t på motortrafikvejen på Fynsvej.

Kontrollen resulterede i mindst fem klip og en betinget frakendelse af kørekortet. Kontrollen mundede ud i over 100 sager om hastighedsoverskridelse.

– Det er altså pivfarligt og en væsentlig tilsidesættelse af andres sikkerhed, når man vælger at lave så massive overskridelser af hastigheden. Pas nu lidt på hinanden, skriver Sydøstjyllands Politi blandt andet på Facebook.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel