Læserbrev af Christian Ilcus, Cand.scient.pol, Piledamsvej 19, st., 6000 Kolding.
Forstadsdannelse er et komplekst fænomen, der rækker ud over livsstils-præferencer og selvstyreønsker. Teoretisk er der flere perspektiver på forstadsdannelse.
Selvfølgelig handler forstadsdannelse også om hjemlig hygge og privatliv, mæen betyder det nu også at der intet erhvervsliv kan være i forstæderne og at produktionen er forbeholdt erhvervsområderne omkring bymidten?
Dette handler ikke kun om kønsliggørelse af byplanlægningen og chikanering af kvinder i byer, men om at vi har rigtigt mange singler og enkeltmands-husholdninger i Europa, i Danmark, i Kolding.
Forstadsdannelse er steder for økonomisk udvikling, for skiftende dynamikker i bosætning mellem bymidte og forstad, om livscyklusser i forstadsdannelse og strategier for genudvikling.
Nogle opfatter dem som en løsning på kapitalistisk overproduktionskrise, andre som en del af den urbane revolution. Empirisk viser forskning, at forstæder ofte tiltrækker en stor del af befolkningstilvæksten og økonomisk aktivitet.
I Kolding kalkerer vi CPH, men kun når køerne kommer hjem.
Selvom de tilbageværende kreative klasser i Koldings bymidte og byrådet har svært ved at erkende det, er beboerne i Koldings bysprawl også skatteborgere og har en berettiget forventning om bedre faciliteter såsom skoler, supermarkeder, multifunktionelle biblio-teker med lægehus mødesal, digital labs, shopping, kulturfaciliteter, cafeer og sports- og fritidsfaciliteter, der kan understøtte en høj livskvalitet for beboerne.
Desuden bør der være fokus på bæredygtig transport og grønne områder, som kan forbedre både miljøet og beboernes trivsel.
Både i socialpsykologisk og bypolitik økonomisk henseende er en god by-oplevelse gjort af livlige oaser, hvor kaos møder orden, og det moderne omfavner det historiske forenet under en samlende byurban arkitektonisk vision.
Ved at anvende disse teoretiske og empiriske indsigter kan Kolding skabe en mere integreret og bæredygtig bystruktur, der gavner alle borgere.
