Kolding Netavis

Forsøg på hjemmerøveri: Politiet efterlyser to mænd

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Sent fredag eftermiddag var der et forsøg på hjemmerøveri i Kolding.

Politiet er fredag aften tilstede i Skovparken i Kolding. Årsagen er, at der sent fredag eftermiddag – klokken 17.42 – var et forsøg på hjemmerøveri i et rækkehus i Skovparken:

– To mænd retter henvendelse ved rækkehuset. Da husets kvindelige beboer åbner døren, presser mændene sig ind i entréen og videre ud i køkkenet, hvor de tager en køkkenkniv og truer kvinden med kniven, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, til Kolding Netavis.

– En mandlig beboer kommer til og råber mændene an. Han råber, at han vil ringe til politiet. Det får gerningsmændene til at miste modet og de løber fra stedet, siger vagtchefen videre.

Gerningsmændene menes, at være løbet i retning ad Skovvangen i Kolding.

Efterlyser gerningsmændene

Sydøstjyllands Politi efterlyser derfor de to mænd. Der er følgende beskrivelse:

A: Mand, udenlandsk af udseende, almindelig af bygning, lyseblå hættetrøje, sorte bukser og han bar mundbind.

B: Mand, udenlandsk af udseende.

Politiet undersøger fredag aften området – også med hundepatruljer. Det vil vare et stykke tid endnu.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 114.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel