Connect with us

Kolding

Fornem hæder til koldingensisk ildsjæl

Offentliggjort for

den

Marianne Junggren Kjær fik overrakt forsvarsministeriets frivilligpris af forsvarsminister Trine Bramsen (S). Foto: Trekantbrand.

Beredskabsforbundets regionsleder i Region Syddanmark, Marianne Kjær fra Kolding, er blevet hædret Forsvarsministeriets Frivilligpris 2020.

Marianne Kjær kan få alle til at føle sig som en del af holdet.

Det er noget af årsagen til, at regionslederen i Beredskabsforbundets Region Syddanmark siden 2011 – og frivillig i redningsberedskabet siden 1992 – Marianne Junggren Kjær, mandag den 30. november fik overrakt forsvarsministeriets frivilligpris af forsvarsminister Trine Bramsen. Det skete på Trekantbrands station i Vejle, hvor forsvarsministeren i sin tale blandt andet fremhævede Marianne Kjærs ”utrættelige” og ”imponerende” engagement i beredskabet – og hendes evne til at skabe et stærkt fællesskab blandt de frivillige:

– Jeg har hørt, at du plejer at sige, at du går bagest for at få alle med. Det er et flot slogan, der tjener som forbillede for rigtig mange, der gerne vil udvikle de lokale beredskaber og få flere med som frivillige. Du er med til at sørge for, at nogen får et stærkt fællesskab, et sted de hører hjemme, en ekstra familie. Du giver de frivillige en stærk identitet, så de ikke er i tvivl om, at de er med på holdet. Og hvis de en dag ikke er så godt kørende, så kommer der én bagfra og hjælper dem og får dem med om bord igen, sagde Trine Bramsen, som også roste Marianne Kjær for at have opbygget en stærk og velkørende region og dermed bidraget til, at trygheden for borgerne i området er blevet styrket.

Hun understregede også, at Marianne Kjær aldrig er bange for selv at tage en ekstra tjans:

– Du er aldrig for fin til at give en hånd med, uanset om det gælder opvasken eller de store strategiske planer, der skal lægges. Det kendetegner en dygtig og moderne leder, at man både har overblikket og ikke er for fin til selv at tage fat.

Faktisk skulle Marianne Kjær allerede i april have modtaget frivilligprisen på Frederiksberg Slot, men det blev aflyst på grund af Corona-pandemien. Det samme skete, da overrækkelsen i stedet skulle have været gennemført 18. september. Men nu fik Marianne Kjær altså sin pris på ’hjemmebane’ i Trekantbrand, hvor hun er tilknyttet som frivillig.

På grund af smittefaren kunne kun ganske få være til stede ved overrækkelsen i Vejle. Men den blev livestreamet direkte til Beredskabsforbundets medlemmer og via forbundets Facebook-side. Prisen kan tildeles ”en frivillig eller en gruppe af frivillige inden for det kommunale eller statslige redningsberedskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats.”

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Reklame
Klik her for at skrive en kommentar

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Politik

Det lakker mod enden som borgmester: -Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal bagefter

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Her ses borgmester Jørn Pedersen (V) til rejsegilde på Tvedvej i Kolding. Foto: BlumePress.

Hvad der skal ske efter 1. januar 2022 ved den afgående borgmester, Jørn Pedersen (V) endnu ikke.

Borgmester Jørn Pedersen (V) var tirsdag eftermiddag til rejsegilde på det svanemærkede byggeri på Tvedvej i Kolding, hvor han også holdt en tale.

Det er nok ikke det sidste rejsegilde inden han forlader posten som borgmester i Kolding Kommune:

-Det er nok et af de sidste. Men der er ingen tvivl om, at det er et af de sidste store projekter, som jeg er til rejsegilde på. Der er også masser af byggerier, som jeg ikke når til rejsegilde på. De kommer bagefter og det får den nye borgmester lov til at være med til, siger Jørn Pedersen til Kolding Netavis.

Han tilføjer, at det ikke er vemodigt, at det er et af de sidste ting han deltager i, som borgmester:

-Det er jeg holdt med at sige til mig selv. Det er der jo rigtigt meget der er i de kommende måneder, forklarer Jørn Pedersen.

Det er endnu uvist, hvad Jørn Pedersen skal lave efter 1. januar 2022:

-Det aner jeg faktisk ikke endnu. Jeg er stadig fuldt jobsøgende – forstået på den måde, at jeg endnu ikke har søgt et eneste job. Jeg har så travlt i hverdagen, at det når jeg ikke. Der skal nok komme noget spændende. Jeg har verdens bedste job i dag. Det får jeg også efter 1. januar, slutter Jørn Pedersen.

Jørn Pedersen blev valgt ind i byrådet i Kolding Kommune i 2005. I 2010 blev han borgmester i Kolding Kommune. Han genopstiller ikke til kommunalvalget 16. november i år.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Kolding

Sådan kan du komme af med tandlægeskrækken

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Godt Smils tiltag med de gratis online konsultationer og coaching har nu rundet sit første år, og Camilla Juel Nielsen har som ene kvinde tilknyttet forløbet haft travlt. Til gengæld har erfaringer være exceptionelt gode. Foto: PR.

Godt Smil i Kolding har succes med online coaching mod tandlægeskræk.

Tandlægeskræk rammer op mod 40 procent af danskerne, men koldingensere med angst for tandlæger kan få hjælp til at tøjle skrækken med et online coachingforløb fra Godt Smil-tandlægekæden i Kolding.

Tandlægeskræk eller simpel forglemmelse, så viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, at 46 procent af koldingenserne, svarende til 70.977 voksne borgere i Kolding kommune, ikke havde kontakt til tandlægen i 2020. Og er det angsten for det skærende hyl fra tandlægeboret, så er det noget, som de fleste danskere kender til.

For op mod 10 procent af danskerne er tandlægeangste i sådan en grad, at der er tale om decideret odontofobi. Derfor har Godt Smil-tandlægekæden i Kolding under corona som de første i Danmark lanceret et tilbud om gratis coaching via videokonsultationer til patienter med tandlægevægring.

-Vi oplever at flere af vores patienter deltager i vores online coaching, selv de patienter vi førhen ikke kunne få fat på, kan nu se fidusen i at bekæmpe tandlægeangsten. Vores online coaching har derfor resulteret i flere glade og tilpasse patienter, hvilket også gavner klinikpersonalet, siger Mette Thorsdal, der ejer Godt Smil i Kolding.

Med tilbuddet om online coaching mod tandlægeskræk, håber Godt Smil at kunne nå ud til de koldingensere, som på grund af kittelangsten risikerer at små tandsten vokser sig til komplicerede tand- og helbredsproblemer.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Kolding

2 på tur: En komedie om at gribe dagen

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Peter Schrøder og Kurt Ravn spiller hovedrollerne i "2 på tur". Foto: Gudmund Thai.

Nu lykkes det Kolding Teaterforening at præsentere Samuel Benchetrits prisbnominerede komedie, ”2 på tur”.

Det sker på Comwell Kolding Teater.

Da Covid-19 lukkede landet i foråret 2020, måtte Kolding Teaterforening desværre skuffe mange, der havde glædet sig til at se denne livsbekræftende forestilling. Nu bliver der mulighed for at opleve Kurt Ravn og Peter Schrøder som to ældre herrer, der nægter at give op, selv om det egentlig er for sent.

De er indlagt på hospitalet med hver sin terminale sygdom. Det varer dog ikke længe, før de beslutter sig for, at de ikke bare vil ligge og vente på døden. Så de griber dagen og flygter. Med dropstativ og iklædt pyjamas stiller de sig op ved den nærmeste landevej og blaffer, klar til nye – sidste – eventyr.

På deres vej møder de mange forskellige mennesker spillet af Paw Henriksen og Kristine Yde, som påvirker retning og udfald på deres lille udflugt: Da de møder en gravid kvinde, hvis kæreste har forladt hende, sætter de sig for at finde ham. Men det forløber helt anderledes.

I løbet af deres korte tur erfarer de, at tilfældige hændelser fører til nye hændelser, som får betydning i nuet. Sådan er livet også. Vi kender endestationen for de to mænds tur; men vejen derhen er fuld af livsglæde og håb for fremtiden.

”2 på tur” med originaltitlen ”Moins 2” blev i 2006 nomineret til Moliére-prisen som årets bedste franske dramatik.

“2 på tur” kan opleves søndag den 3. oktober klokken 19.30 på Comwell Kolding Teater. Billetter kan købes på www.billetten.dk.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Kolding

Rejsegilde på svanemærkede boliger

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Borgmester Jørn Pedersen (V) var også inde i en af lejlighederne. Foto: BlumePress.

Tirsdag var der rejsegilde på et nyt svanemærket boligprojekt på Tvedvej i Kolding.

Tvedvej-projektet er godt på vej og vil snart være indflytningsklar. Tirsdag eftermiddag var der et forsinket rejsegilde, hvor der også var mulighed for, at se boligerne.

Borgmester Jørn Pedersen (V) holdt tale ved rejsegildet. Der var også taler med Peter Olsson – AP Pension, Mikkel Steffensen – JFP og Henrik Hougaard – Ecolabelling Denmark.

Der bliver i alt 20 lejligheder og 9 rækkehuse. De skal efter planen være indflytningsklare i starten af 2022.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Politik

SF og Socialdemokratiet indgår valgsamarbejde

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Fra venstre ses byrådskandidat Filip Bekic Bladt (S), borgmesterkandidat Birgitte Munk Grunnet (S), borgmesterkandidat Villy Søvndal (SF) og byrådskandidat Susanne Stenstrop Thorsen (SF). Privatfoto.

SF og Socialdemokratiet indgår et valgteknisk samarbejde.

SF og Socialdemokratiet i Kolding Kommune har indgået aftale om et valgteknisk samarbejde ved kommunalvalget den 16. november. Det fælles mål er at skabe flertal for en ny retning for udviklingen af Kolding Kommune.

-Socialdemokratiet og SF deler mange værdier, og vi ønsker en anden retning i Kolding Kommune med afsæt i disse værdier, siger Socialdemokratiets borgmesterkandidat Birgitte Munk Grunnet.

I aftalen om det valgtekniske samarbejde indgår bl.a. visionen om at gøre Kolding til én af de førende kommuner indenfor den grønne omstilling. De to partier vil også løfte folkeskolen og ældreområdet. Og så skal der et fast greb om kommunens økonomi.

-Kolding Kommune har for nyligt oplevet konsekvenserne af en økonomi i kaos. Regningen for dette kaos blev betalt af blandt andre børnene og samfundets svageste. I SF og Socialdemokratiet er vi enige om, at vi aldrig igen må ende økonomisk som i 2019, siger SF’s borgmesterkandidat Villy Søvndal.

Samarbejdsaftalen blev officielt indgået i dag, tirsdag, på Kolding Rådhus, hvor borgmesterkandidaterne var til stede sammen med de to lokalformænd, Filip Bekic Bladt fra Socialdemokratiet og Susanne Stenstrop Thorsen fra SF, der begge også er kandidater til byrådet.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste

Reklame

Tags

september 2021
M Ti O To F L S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  

Populære artikler