Forgængeren blev fyret, men nu er navnet på Koldings nye skolechef offentliggjort.
Kolding Kommunes nye skolechef kommer fra Vestkysten, og med erfaring som skolechef i Varde Kommune de seneste fire år.
51-årige Karen Mortensen, er uddannet lærer og har en diplomuddannelse i ledelse ved Syddansk Universitet. Hun har været skoleleder ved skoler i Esbjerg og Varde, før hun blev skolechef i Varde, skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.
– Jeg ser frem til arbejdet i Kolding Kommune. Kolding Kommunes skolevæsen er kendetegnet ved et dygtigt skolevæsen. Alle elever skal blive så dygtige som de kan, samtidig med at de trives og oplever de er en del af fællesskabet. Medarbejderne skal være kompetente og trives, og vi skal sikre, at forældrenes tillid til skolerne skal fastholdes”, siger Karen Morten om den nye stilling, der venter om en måned.
Karen Mortensen bor i Esbjerg, og har to voksne døtre på 26 og 21 år. Hun begynder som skolechef i Kolding Kommune 12. august.
Skolerne i Kolding Kommune
Gentagne målinger viser, at Kolding Kommunes folkeskoler klarer sig rigtig godt sammenlignet med landets andre folkeskoler, både inden for faglighed og trivsel. Når det handler om karaktergennemsnit og overgang til ungdomsuddannelse, ligger folkeskoleeleverne i Kolding Kommune over landsgennemsnittet.
I skoleåret 2017/2018 blev 92% af de planlagte undervisningstimer varetaget af lærere med kompetencedækning på Kolding Kommunes folkeskoler. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 86,7%.