Kolding Netavis

Forfatter fortæller om sin debutroman “Grundvold”

Rachel Röst fra Læs for livet fortæller om Grundvold.

Oplev forfatter og stifter af Læs for livet Rachel Röst fortælle om sin debutroman ”Grundvold” på Kolding Bibliotek.

Romanen handler om Rebecca, der vokser op på Amager i en mormonsk familie præget af social kontrol, fattigdom og religiøs fanatisme. Hør om arbejdet med bogen, hvor hun bl.a. gik undercover som mormon i London for at mærke mormonmiljøet igen.

Hør også om forfatterens egen opvækst, som Grundvold er inspireret af, og kampen for at bryde ud af en snærende familie og religion.

Foruden at være forfatter er Rachel Röst kendt for sit engagement i foreningen Læs for livet, som hun har modtaget flere priser for. Foredraget er arrangeret af Litteratur6000.

Arrangementet finder sted den 6. oktober klokken 19-21 på Kolding Bibliotek. Billetter kan købes her.

Tagget med:
Del denne artikel