Læserbrev af Poul Erik Nørregård (SF), byrådskandidat, Frejasvej 15, 6000 Kolding.
Undersøgelser viser, at hver femte ung har undt i sjælen. Det ser altså ud til, at den sårbarhed vi alle bærer rundt på, fører til usikkerhed, stress, manglende selvtillid og mistrivsel for hvert femte barn.
Børn med et lavt selvværd, som vi her taler om, har i den grad brug for et tilhørsforhold som en idrætsforening kan repræsentere. Over for de andre på gaden eller over for klassekammeraterne, kan barnet fortælle, at jeg går til fodbold.
Så har man et ståsted – en identitet. Og i klubben har barnet et tilhørsforhold til en træner og nogle holdkammerater.
Men det er – og skal også være – en frivillig sag at gå til klubidræt. Det sætter fokus på frafaldsproblematikken.
Dansk Boldspilsunion har mistet 12 000 børn under 12 år fra 2013 til 2019. Det har fået forbundet til at lancere en børnestrategi på: ”Lige meget spilletid til alle” Det er mit gæt at blandt de 12000 børn er førnævnte børnegruppe af sårbare børn overrepræsenteret.
Foreningslivet nyder gavn af en ikke ubetydelig kommunal støtte til ungdomsarbejdet. Bl.a. derfor bør foreningslivet tage et medansvar her. Jeg har gennem et langt idrætsliv mødt rigtig mange brave foreningsfolk, som vil mene, at foreningen ikke er noget socialkontor. Og det kan de jo have ret i.
Men ret beset kommer det jo an på, hvad der står i klubbens formål. Er det at opnå sportslige resultater – så har de bestemt ret. Men mange klubber har et bredere sigte end kun at skabe sportslige resultater.
De vil gerne skabe rammerne for et socialt fællesskab, hvor børn og unge trives og udvikler sig. Så hvis det er tilfældet, må der nødvendigvis være ”højt til loftet”. Også børn med ondt i sjælen, skal der være plads til. Det betyder dog ikke, at man er afskåret fra at stille krav til børnene fra klubbens side.
Jeg håber fodboldklubberne i Kolding tager positivt imod DBUs børnestrategi.
