Kolding Netavis

Forener kræfterne

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Erhverv
Stiholt koncernen har overtaget aktiemajoriteten i Bache A/S. Foto: Stiholt Erhvervsbiler.

Stiholt-koncernen, der i år kunne markere 75 års erfaring i lastbilbranchen, har overtaget aktiemajoriteten i Bache A/S, som har afdelinger i Kolding, Aarhus, Vejle, Esbjerg og Padborg.

Fusionen gør det muligt for IVECO-forhandleren, at kunne tilbyde varebiler og lastbiler fra hele seks afdelinger i Jylland. Kunder vil stadig møde deres sædvanlige kontaktpersoner på filialerne, da Stiholt koncernen vil drive Stiholt Erhvervsbiler A/S og Bache A/S som én samlet IVECO-forhandler.

Selvom skiltene på facaden på sigt vil ændre udseende, vil kunder fortsat blive mødt af deres sædvanlige kontaktpersoner, både på værksted og kontor.

Michael Gadekær, nuværende direktør for Stiholt Erhvervsbiler, vil blive administrerende direktør i begge selskaber, mens Grethe Harmuth fra Bache A/S fortsætter som vicedirektør med ansvar for værkstedsaktiviteterne. Michael Bache vil fortsætte som leder af salgsorganisationen, mens ledelsen søger efter den rette profil til at drive salget fremadrettet.

Fokus for begge selskaber vil fortsat være på at levere høj kvalitet og service til kunderne, og medarbejdere vil forblive kernen i succesen. Både Stiholt Erhvervsbiler A/S og Bache A/S ser positivt på fusionen og ser frem til at styrke deres markedsposition og vækste gennem samarbejde i alle processer. IVECO udtrykker også glæde over at få en stærkere enhed til at servicere deres jyske kunder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel