Det var et særsyn for beboere på Engparken i Vamdrup.
Søndag formiddag blev en lidt speciel en af slagsen for beboerne på Engparken i Vamdrup. Henved tyve gamle Ford A biler indtog villavejen. Engparken var nemlig samlingssted inden turen gik mod Fyn.
Det var Vamdrup Ford A Klubs Løvfaldstur, der denne gang gik til blandt andet Gyldensten Gods ved Bogense.
Turen i de gamle biler var en såkaldt cookertur, idet maden blev færdiglavet under turen.
Inden bilerne forlod Vamdrup blev omkring de halve af dem monteret
med en såkaldt manifold-cooker under kølerhjelmen der så undervejs varmede gryderetten så den var klar når bestemmelsesstedet blev nået.
Da vi spurgte en af chaufførerne, hvor længe en sådan gryderet var om at blive klar – fik vi svaret – ca. 80 kilometer.
Turen gik over Den Gamle Lillebæltsbro med stop i Middelfart, hvor flere gamle Ford A biler stødte til.
Se billederne øverst i artiklen…