BlueKolding, miljø-, energi- og klimaselskabet i Kolding, er på udkig efter to forbrugere til at indtræde i selskabets bestyrelse de næste fire år. Forbrugervalget afholdes, og i løbet af de kommende fire uger har alle over 18 år muligheden for at melde sig som kandidater.
I spidsen for BlueKolding står en bestyrelse bestående af fem byrådspolitikere, fire medarbejdere og to forbrugere, som kunderne i selskabet skal vælge. Valgperioden strækker sig fra den 19. maj til den 16. juni, og opstillingsperioden på fire uger begynder i dag.
Alle kan melder sig som kandidat
Hvert fjerde år skal BlueKoldings næsten 35.000 kunder vælge 2 ud af de 11 medlemmer til selskabets bestyrelse. Enhver over 18 år kan melder sig som kandidat til Forbrugervalget senest den 7. april. Ved det seneste valg i 2021 konkurrerede 9 kandidater om de 2 pladser i bestyrelsen. Direktøren for BlueKolding, Per Holm, håber på stor interesse for at kandidere denne gang også.
-Bestyrelsen er en vigtig samarbejdspartner for os i beskyttelsen af vandmiljøet, klimasikring af Kolding og udnyttelse af vandressourcer. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne er repræsenteret i bestyrelsen, da de er dem, vi i sidste ende er til for, fortæller Per Holm i en pressemeddelelse.
15 milliarder liter vand om året
BlueKolding er ansvarlig for driften og vedligeholdelsen af ca. 2.200 kilometer kloakledninger samt 5 renseanlæg. Hvert år skal systemet transportere og rense 15 milliarder liter vand for at sikre optimal funktion. Ydermere investerer selskabet ca. 100 millioner kroner årligt i nye anlæg, der bl.a. skal forbedre spildevandsrensningen, reducere oversvømmelser pga. klimaforandringer m.m.
-Vi står over for store udfordringer de kommende år. Øget og kraftigere regn belaster vores kloaksystem og kræver nye anlæg for at forhindre oversvømmelser. Samtidig strammes kravene til spildevandsrensning, og vi vil gerne finde smartere måder at udnytte vandressourcerne, forklarer Per Holm.
Informationsmøde
Alle interesserede inviteres til et informationsmøde torsdag den 27. marts kl. 19 på Kolding Åpark 3 for at høre mere om BlueKoldings indsats samt hvordan man kan få indflydelse på denne.
Direktør Per Holm og bestyrelsesformand Tobias Jørgensen vil fortælle om BlueKoldings arbejde og bestyrelsens funktion, samt guide til opstilling til det kommende valg.