Kolding Netavis

Forårsmesse i Kolding

Otto Skak. Pressefoto.

Forum Kolding Bramdrupdam arrangerer i samarbejde med Lions Bramdrupdam og Lions Kolding Forårsmessen 2023.

Den første weekend i april er der Forsårsmesse i Kolding:

-Vi glæder os usigeligt meget til at byde velkommen til Forårsmessen 2023, hvor vi gerne vil give en helt unik oplevelse for hele familien, fortæller direktør Otto Skak.

Forårsmessen 2023 bliver alsidig, da der vil være stande fra detailhandlen, erhvervslivet og nyeste mode og meget mere. Her kan promoveres nyheder indenfor alt til hus, have og fritid, kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan præsenteres.

Inden længe vil mange potentielle udstillere få materiale ud på, hvad Forårsmessen er for en størrelse, hvor der bliver rig mulighed for at sikre sig en stand, da tilmeldingen foregår efter det gode ”først til møllen” princip.

Forum Kolding er med over 500.000 besøgende gæster årligt garant for gode oplevelser i moderne faciliteter og lokaler, siger Otto Skak.

-Der er selvfølgelig også tænkt på de mindste, da der bliver indrettet et spændende legeland til dem, derudover vil der også være åbent for e-sport lokalet på messedagene, tilføjer han.

Forum Kolding vil igangsætte forskellige former for familievenlig underholdning samt tiltag der sikrer stor publikumstilstrømning.

Forårsmessen 2023 løber af stablen den 1.-2. april.

Del denne artikel