Connect with us

Erhverv

Foodbank uddeler priser til ni butikker i Kolding

Offentliggjort for

den

Michael Bobjerg (t.h.) fra Foodbank Kolding er på besøg med en award til købmand Niels Fournais Kudsk (t.v.) i Rema 1000 i Seest. Pressefoto.
Michael Bobjerg (t.h.) fra Foodbank Kolding er på besøg med en award til købmand Niels Fournais Kudsk (t.v.) i Rema 1000 i Seest. Pressefoto.

Som tak for hjælpen med at uddele overskudsmad til udsatte har Foodbank Kolding uddelt priser til otte supermarkeder og en bager i Kolding.

I denne uge har ni butikker i Kolding fået besøg af Foodbank Kolding med en særlig hilsen – en såkaldt Foodbank Award, der hylder butikker, der donerer overskudsmad til udsatte.

Det drejer sig om Rema 1000 i Seest, Fakta på Tøndervej, Netto i Bramdrupdam, Guldbageren i Bramdrupdam, Netto på Jernbanegade, Rema 1000 i Tved, Fakta på Agtrupvej, Fakta på Haderslevvej og Rema 1000 på Vonsildvej.

-Vi er så taknemmelige over, at der er butikker i Kolding, som tænker på at hjælpe familier, der på grund af forskellige omstændigheder ikke har så mange penge til rådighed, fortæller Michael Bobjerg, der er ”bankdirektør” i Foodbank Kolding.

Frivillige henter overskudsmad

På alle hverdage kører foodbankens frivillige rundt til butikker i Kolding og henter overskudsmad. Herefter bliver maden sorteret og gjort klar til den ugentlige uddeling i Café Nærværkets hyggelige rammer på Lykkegårdsvej. I det forgangne år er det blevet til 1.152 uddelinger á 10-15 kg mad til udsatte familier i Kolding.

-Det synes vi skulle fejres, så vi har været på besøg hos butikkerne med et guld-diplom, som hjælper dem med at fortælle kunderne om vores samarbejde og om de 10-16 tons mad, der er doneret til et meningsfuldt formål i 2021, siger Michael Bobjerg.

Glæde over samarbejdet

Hos den enkelte butik er der glæde over samarbejdet, der hjælper med at bekæmpe madspild.

-Vi kæmper hver dag for, at vi hverken bestiller for lidt, eller for mange varer hjem. Men det kan ikke undgås. Det frugt og grønt, vi ikke får solgt, kan Foodbank Kolding jo sagtens stadig få noget ud af, fortæller købmand Niels Fournais Kudsk fra Rema 1000 i Seest.

Han fremhæver sammenhængen mellem butikkens agenda om at undgå madspild, og at foodbanken sørger for, at maden bliver givet videre til nogle, som har brug for det af den ene eller anden årsag.

-Det betyder, at det er en meget lille andel af vores frugt og grønt som egentlig bliver smidt i skraldespanden. Det er en ren win-win for alle parter, og det, synes vi, er værd at kæmpe for i Rema 1000 Seest, siger Niels Fournais Kudsk.

Foodbank Kolding drives af lokale kræfter fra Kirkeibyen Kolding i samarbejde med Blå Kors.

Her er det Rema 1000 i Vonsild. Foto: Foodbank Kolding.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Erhverv

Bilfamilierne i Kolding bliver flere: Det stiller krav til værkstederne

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Ud over at skabe behov for flere værksteder stiller de nye teknologier større krav til teknikernes faglighed. Foto: PR.

Der kommer flere nye biler med avancerede bilteknologier på vejene i Kolding. Det skaber behov for mere specialiseret autoglasservice i byen.

Antallet af bilfamilier i Kolding stiger stødt, og sidste år havde 33.530 af byens familier bil til rådighed. Det er 14 procent flere end for ti år siden. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I gennemsnit brugte de bilkøbende familier i Kolding omkring omkring 315.000 kroner på nye biler i 2021. Det er omtrent det samme som, hvad en gennemsnitlig familie i Danmark har spenderet.

I takt med, at teknologien i nye biler bliver mere avanceret, stilles der nye krav til værkstederne og deres udstyr, og der bliver tilmed brug for flere dedikerede autoglas-værksteder. Det vurderer Carina Bukkehave, der er direktør hos bilrudespecialisten Carglass i Kolding.

-Ikke alene kommer der flere og flere biler på vejene, nye teknologier stiller også større krav til autoservice. Hvor vi tidligere kunne sende en tekniker ud på stedet, har langt de fleste nye biler i dag assisterende styresystemer og sensorer i forruden, som for nogle bilmærkers vedkommende nødvendiggør kalibrering på et værksted, siger Carina Bukkehave i en pressemeddelelse.

Nye biler kræver tid og faglighed

Blandt andet nye eldrevne biler vokser i popularitet, og det er med til at skabe travlhed hos autoglas-leverandører.

-Det tiltrækker flere til værkstederne at kunne kalibrere stort set alle bilmodeller inklusiv de populære elbiler. Elbiler har som mange nye bilmodeller avanceret radar- og kamerateknologi i forruden, som kræver omhyggelig kalibrering og optager tid på værkstederne, siger Carina Bukkehave.

Ud over at skabe behov for flere værksteder stiller de nye teknologier større krav til teknikernes faglighed.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Erhverv

Koldings virksomheder bruger rekordmange penge på møder og konferencer

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Koldings virksomheder bruger flere penge på bookinger af mødelokaler end tidligere, og det gælder inden for stort set alle brancher. Foto: PR.

Møde- og konferencebooking prioriteres historisk højt af virksomhederne i Kolding. Stigningen afspejler et øget behov for at være sammen med kollegaerne, fortæller arbejdspsykolog.

Virksomhederne i Kolding bruger flere penge på bookinger af mødelokaler end tidligere, og det gælder inden for alt fra industri og detail til undervisning og sundhed. På to år er det samlede beløb brugt på mødebooking i Kolding steget med 22 procent, fra cirka 1,5 millioner kroner i 2019 til godt 1,8 millioner kroner i 2021. Det viser en opgørelse fra Danske Konferencecentre (DKBS), en forening med mere end 100 uafhængige møde- og konferencecentre.

Ud over at mange udskudte arrangementer nu bliver afholdt, kan stigningen i mødebookinger forklares med et forstærket behov for at være sammen og sparre på arbejdspladsen.

-Sidste år var alle vores konference-faciliteter stort set udsolgt, og vi slog omsætningsrekord. Alle tal indikerer, at 2022 bliver et nyt rekordår, siger Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid, direktør hos Danske Konferencecentre, i en pressemeddelelse og tilføjer:

-At det går så strygende i branchen skyldes både, at coronapandemien har affødt mange nye arbejdsteams, der skal rystes sammen, og at kollegaer, der har været digitalt sammen i lang tid, skal vænne sig til den fysiske kontakt igen.

Forstærket behov for kollegial sparring

Ifølge arbejdspsykolog Anton Eg Andersen er arbejdspladsen for mange endnu vigtigere i øjeblikket end normalt.

-Coronanedlukningen har haft den indvirkning på mange mennesker, at de føler et uopfyldt behov for selskab med andre. Et fysisk personalekursus skaber rum for at være sammen med andre deltagere, og ud over faglig sparring kan det indbyde til hygge og gode snakke over en kop kaffe eller et glas vin om aftenen, siger Anton Eg Andersen.

-Arbejdet er i høj grad identitetsskabende, og fordi vi er flokindivider, har vi et grundlæggende behov for at møde anerkendelse fra det kollegiale fællesskab – ikke mindst i mødesammenhænge, uddyber han.

Personlig service tiltrækker gæster

For at være med til at sikre sig flere bookinger lægger Danske Konferencecentre vægt på god kundeservice. Det seneste år har foreningen ligget på 9,7 ud af 10 stjerner i tilfredshedsmåling.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Erhverv

Kendt donutkæde er lukket igen

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Hverken Türker Alici eller Ninos Oraha er længere en del af ejerskabet i Bronuts. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Efter konkursen blev det blot til fire måneder, da kæden blev reetableret. Butikken i Kolding er lukket.

Hvis du elsker donuts fra Bronuts, så er der kedelige nyheder. Efter kæden gik konkurs og genåbnede igen, så er butikken i Sundhedsoasen i Bredgade i Kolding nu atter lukket. Dermed blev det kun til fire måneder denne gang i Kolding, skriver jv.dk.

I følge avisen lukkede butikken 30. april.

Bronuts-kæden med vennerne Türker Alici og Ninos Oraha kom til Kolding i starten af 2021. Men i slutningen af sidste år gik Bronuts konkurs. Der kom dog en kapitalindsprøjtning fra en investor. I starten af 2022 genåbnede blandt andet butikken i Kolding. Men nu fire måneder senere, er butikken i Kolding igen lukket.

Hverken Türker Alici eller Ninos Oraha er længere en del af ejerskabet i Bronuts.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Erhverv

Lokal virksomhed vinder miljøprisen

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Alfix i Kolding vandt "Miljøprisen". Pressefoto.

En virksomhed fra Kolding vandt “Miljøprisen”.

Et bredt udsnit af den danske byggebranche var samlet, da Danske Byggecentre tirsdag var vært ved overrækkelsen af Byggeriets Klimapriser 2022 i Vandværket i København.

Og der var deltagelse fra Kolding ved prisoverrækkelsen. Alfix A/S vandt nemlig prisen for deres ambitiøse arbejde med miljø og arbejdsmiljø. Hos Alfix har de gjort FN’s verdensmål til en aktiv del af vækststrategien, implementeret 60 nye EPD’er og udvidet fabrikken med et DGNB-certificeret distributionscenter.

Det var formanden for Danske Byggecentre, administrerende direktør i XL-Byg, Thorbjørn Sejer Jensen, der overrakte prisen.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Erhverv

Elektriske liebhaver-motorcykler kommer til Danmark: To showrooms i Kolding

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Elmotorcyklerne kan ses i to forskellige showrooms i Kolding.

Nu kommer de svenske elmotorcykler fra RGNT til Danmark. Det er danske Carclub, der nu er importør og forhandler af elmotorcyklen.

Motorcyklerne, der er håndbygget ud fra ingeniørmæssig ekspertise, skal især supplere danskernes kørselsbehov i storbyerne.

Carclub bliver eneforhandler af de to nye RGNT-modeller, Classic og Scrambler, som er håndbygget i Sverige.

Elmotorcyklerne kan leases online Carclub eller i en af forhandlerens fire showrooms i Kolding (Trianglen), Hviidsminde (Bramdrupskovvej), København eller Herning.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Derfor kørte Trekantbrand…

Tags

maj 2022
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

Populære artikler